Erindringsbreve om spildevandsløsning på vej i postkassen

Faxe Kommune udsender i disse dage erindringsbreve til borgere, som tidligere har modtaget et påbud om at forbedre deres spildevandsløsning i det åbne land.

Dette sker på baggrund af byrådets beslutning den 29. april 2021 om processen for spildevandsrensning i det åbne land. Borgere der får et erindringsbrev kan kontakte kommunen for at få hjælp til finde den bedst mulige løsning for at komme i mål med at efterkomme påbuddet.

Man er også velkommen til at gøre opmærksom på, hvis der er fejl i de oplysninger, vi har om en ejendom.. 

Kontakt gerne vores spildevandsteam på telefon 56 20 30 62.