Forældre opfordres til at holde børnene hjemme
På grund af varslerne om store mængder sne det kommende døgn i Faxe Kommune er både vores skoler og dagtilbud i gang med at aktivere nødpasning i morgen fredag.
Det handler om børn og medarbejderes sikkerhed, og vi forventer at nogle af vores medarbejdere vil få problemer med at møde frem.
Der er derfor gået beskeder ud via Aula til forældre til børn i dagtilbud og skoler om, at dagtilbud og skoler har åbent i morgen, men at såfremt vejrsituationen bliver en udfordring, bliver der tale om nødpasning.
På skolerne bliver den normale undervisning omlagt til alternativ undervisning.
Vi opfordrer forældre til at at holde deres børn hjemme, hvis de har mulighed for det.
Skole og SFO er åben, men der vil altså være tale om nødpasning.
Vores vigtigste hensyn er børnenes sikkerhed og trivsel – både i forhold til transport til og fra dagtilbud/skole og i løbet af dagen.