Forhøjet vandstand i Faxe Ladeplads de kommende dage

I de kommende dage kan der atter opstå forhøjet vandstand ved kysten i Faxe Ladeplads.
Det sker samtidig med, at vi har meget vand i hele kommunen, så alle vandløb og afløbssystemer er under pres.

Forventningen er, at den forhøjede vandstand topper mellem fredag og lørdag – men den høje vandstand vil holde flere dage frem. 

Vi følger situationen nøje. 
Så længe vandet kan løbe ud via Faxe Å, sætter vi ikke slusen i. 
Men vi sætter slusen i og pumper, hvis vandstanden påkræver det. 

Hvor muren er helt væk på strandvejen placerer vi store big bags med sand for at hindre vandet i at løbe over og ind på vejen. 

Hvis du har brug for sandsække – både i forbindelse med den forventede, forhøjede vandstand ved kysten og på grund af den seneste tids regn -  kan du hente sække og sand følgende steder:

  • Haslev, Bækvej ved Park & Vej
  • Rosenkildevej ved brandstationen
  • Karise ved hallen
  • Hylleholt Hallen på p-pladsen