Har du lyst til at gøre måltidet til dagens hyggeligste stund?

Bliv frivillig måltidsven på et plejehjem i Faxe Kommune.

Et godt måltid handler om mere end maden på tallerkenen. Det handler også om hyggelige samtaler, nærvær og fællesskab.
Som frivillig måltidsven er du med til at skabe gode stunder omkring spisebordet på dit lokale plejehjem. Du behøver ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at være sammen med andre.

Kom til gratis informationsmøde og fællesspisning

Her kan du høre mere om, hvad det indebærer at være måltidsven, og spise sammen med beboerne.

•    Frederiksgade, Haslev: 5. november kl. 16.30-18.30
•    Tycho Brahes Vej, Haslev: 12. november kl. 16.30-18.30
•    Hylleholt, Faxe Ladeplads: 18. november kl. 17.00-19.00
•    Lindevej, Faxe: 18. november kl. 11.00-13.00

Alle er velkomne, og du må meget gerne tage en ven eller nabo med.

Tilmelding senest en uge før mødet til frivillighedskonsulent Magnus Hoff på mahof@faxekommune.dk eller telefon 23 10 57 02.

Det er gratis at deltage – også i fællesspisningen.