Høring af udkast til § 16a miljøgodkendelse efter stipladsmodellen på Vordingborgvej 337, 4682 Tureby

Faxe Kommune har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse efter stipladsmodellen til den eksisterende husdyrproduktion på Vordingborgvej 337B, 4682 Tureby.

Udkastet er udarbejdet efter Husdyrbruglovens § 16a stk. 2. Udkastet til miljøgodkendelse omfatter udelukkende en overgang til regulering af produktionen efter antal kvadratmeter produktionsareal, fremfor antal af dyreenheder.
Der sker dermed ingen bygningsmæssige ændringer med det ansøgte.

 

Du kan læse udkastet nedenfor under bilag.

 

Inden der træffes endelig afgørelse i sagen, er udkastet d. 20 marts 2020 sendt i 30 dages høring hos ansøger, øvrige parter, matrikulære naboer, samt naboer indenfor det beregnede lugtkonsekvensområde med en radius på 944 meter.
 

Eventuelle bemærkninger skal være skriftlige og sendes på e-mail til naturogmiljoe@faxekommune.dk eller pr. post til Faxe Kommune, Center for Plan og Miljø, Frederiksgade 9,4690 Haslev.

 

Fristen for at komme med bemærkninger til udkastet er den 19. april 2020.