Høring om rørlægning af grøft
Faxe Kommune har modtaget en ansøgning om at rørlægge en åben grøft på matrikel 4a Viverup By, Sdr. Dalby.
Ansøger ønsker at lave rørlægningen for at opnå bedre markanvendelse, der også medfører formindsket maskinbrug.
Projektbeskrivelsen kan ses i nedenstående bilag
Høring
Projektforslaget sendes hermed i fire ugers offentlig høring i henhold til vandløbslovens bestemmelser.
Høringssvar skal fremsendes senest den 19. februar 2026 til Faxe Kommune, Natur og Miljø, Frederiksgade 9, 4690 Haslev eller naturogmiljoe@faxekommune.dk
Eventuelle høringssvar vil indgå i den videre sagsbehandling.