Kom til MesterMatch26 og mød lokale virksomheder
Er du nysgerrig på praktik, juniormesterlære, elevplads, fritidsjob eller andre muligheder i erhvervslivet? Så kom til MesterMatch26, hvor Faxe Kommune i samarbejde med en række lokale virksomheder åbner dørene til en aften med inspiration, dialog og nye muligheder.
Arrangementet finder sted:
Mandag den 29. september kl. 17.00-18.30
Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev
Til MesterMatch26 kan du møde en bred vifte af virksomheder, som gerne vil fortælle om deres brancher og de muligheder, der findes for unge. Du kan få en uformel snak, stille spørgsmål og blive klogere på veje ind i erhvervslivet.
Måske finder du inspiration til dit næste skridt – eller måske møder du en virksomhed, der kan tilbyde en konkret mulighed for praktik, fritidsjob, elevplads eller læreplads.
Der vil også være fagpersoner fra Ungevejen og Virksomhedsservice til stede. De kan vejlede om blandt andet uddannelse, praktik, lærepladser, voksenlæring og andre muligheder.
Alle interesserede er velkomne.
Kom forbi og bliv klogere på dine muligheder.
Listen over tilmeldte virksomheder ses her (den vil løbende bliver opdateret)
Arkil A/S - Asfalt
Bonde Glas - Haslev
Bygma Haslev
CPK GRUPPEN A/S
EMMAUS FONDEN
EUC Sjælland
FAXE KALK A/S
Faxe kommune, Social- og Sundhedselever
Finn L. & Davidsen A/S
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
HOFFMANN A/S
HOLME Gardiner og Gulve
Juul Danmark A/S
JYSK A/S
Gårdejer Kaj Munck
Karisefonden
Madhuset Gaia
Mundberg A/S
Skorstensfejermester Jacob Bülow
SOS Dansk Autohjælp Sjælland A/S
Værkstedsbutikken UNA
W OLSEN & SØN MODELFABRIK A/S