Lægevalg i uge 50: It-udfordringer er løst

IT-udfordringerne hos kommunernes leverandør, som står for lægevalgssystemet på borger.dk, er nu løst. I Haslev og i de øvrige kommuner, hvor man skal foretage et valg, vil det ske i uge 50.  

Efter grundig dialog har kommunerne og Region Sjælland nu igen tiltro til, at systemet for lægevalg fungerer. 

Regionen vil derfor tirsdag sende breve ud til de borgere, som skal vælge læge pr. 1. januar. Det sker som brev via Digital Post og quickbrev i postkassen for at speede processen op. 

Lægevalget foregår på følgende tidspunkter:

•    Haslev Lægecenter i Haslev, Faxe Kommune: Fra kl. 10 tirsdag den 12. december
•    Lægerne Norvangen i Korsør, Slagelse Kommune: Fra kl. 10 mandag den 11. december
•    Lægerne Haulrig, Larsen og Skafte i Maribo, Lolland Kommune: Fra kl. 10 mandag den 11. december

Der vil være hjælp at hente hos Faxe Kommune, da vi sørger for ekstra bemanding på kommunens telefoner i lægevalgsugen (12. – 19. december) og en ekstra mulighed for personligt fremmøde onsdag den 13. december kl. 10 – 15 i Borgerservice (kun lægevalg).