Markedsannoncering – nødkald til plejehjem
Faxe Kommune ønsker at anskaffe nye nødkaldsløsninger til fire af kommunens plejehjem, idet de nuværende løsninger er teknologisk forældede og skal udskiftes.
Kommunen inviterer derfor interesserede leverandører til at fremsende en beskrivelse af deres løsning, herunder oplysninger om:
• Funktionalitet og alarmtyper
• Mulighed for præcisering på zone- og boligniveau
• Integrationsmuligheder, herunder samspil med elektroniske dørlåse
• Tekniske krav og forudsætninger
• Implementering, drift og support
• Overordnet prisindikation
Anskaffelsen omfatter fire af kommunens plejehjem:
• Plejehjemmet Lindevej: 41 boliger, 41 beboere og 12 medarbejdere. Plejehjemmet er opdelt i fire zoner – én på hver etage. Der ønskes præcisering på både zone- og boligniveau samt almindelige alarmtryk.
• Plejehjemmet Hylleholt: 34 boliger, 34 beboere og 10 medarbejdere. Plejehjemmet er opdelt i tre zoner. Der ønskes præcisering på både zone- og boligniveau samt almindelige alarmtryk.
• Plejehjemmet Solhaven: 34 boliger, 34 beboere og 11 medarbejdere. Plejehjemmet er opdelt i seks zoner. Der ønskes præcisering på både zone- og boligniveau samt almindelige alarmtryk.
• Plejehjemmet Frederiksgade: 45 boliger, 48 beboere og 15 medarbejdere. Plejehjemmet er opdelt i fire zoner. Der ønskes præcisering på både zone- og boligniveau samt almindelige alarmtryk.
Der er ikke behov for demenssikring eller vandrealarmer på de fire plejehjem.
Materialet skal være Faxe Kommune i hænde senest den 4. september 2026 kl. 10.00 og sendes til indkob@faxekommune.dk
Annonceringen gennemføres i henhold til udbudslovens § 193, stk. 1, nr. 3. Faxe Kommune forbeholder sig ret til at anmode om supplerende oplysninger og indgå dialog med en eller flere leverandører. Annonceringen indebærer ikke i sig selv en forpligtelse for kommunen til at foretage en anskaffelse.