Miljøgodkendelse
Vivedevej 8, 4640 Faxe
Faxe Kommune har d. 26. februar 2020 meddelt miljøgodkendelse efter stipladsmodellen til slagtesvineproduktionen samt hestholdet på Vivedevej 8, 4640 Faxe.
Godkendelsen omfatter ikke opførelse af nye stalde eller anlæg på ejendommen.
Husdyrbruget er tidligere blevet miljøgodkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 12. Ansøger har med ansøgningen ønsket, at få husdyrholdet godkendt efter stipladsmodellen, med ganske få ændringer i forholdt til det tidligere godkendte. Ændringen gør, at den fremtidige produktion på adressen er godkendt efter antal kvadratmeter produktionsareal, fremfor antal dyreenheder (DE).
Miljøgodkendelsen er givet efter § 16a stk. 2 i lov nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Husdyrbrugloven).
Du kan læse miljøgodkendelsen nedenfor under fanen bilag.
Klagevejledning og søgsmål
Afgørelser om miljøgodkendelse efter Husdyrbruglovens § 16a kan skriftligt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger efter dens annoncering. Du kan læse klagevejledning i godkendelsens afsnit 2.1.
Klagefristen udløber d. 25. marts 2020 kl. 23.59
Klageberettigede er bl.a. ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald jf. Husdyrbruglovens § 84 stk. 1.
Afgørelsen kan indenfor 6 måneder efter dens annoncering, endvidere indbringes for domstolene jf. Husdyrbruglovens § 90.