Offentlig høring af grødeskæringsprojekt i Suså
I 2009 blev en strækning af Suså genslynget gennem Hovmosen vest for Rønnede. Formålet med projektet var at forbedre naturen i vandløbet og de omkringliggende enge.
I projektet blev det vurderet, at den genslyngede strækning ikke havde behov for grødeskæring efter projektet udførelse. Det tidligere vandløbsprofil blev grødeskåret to gange årligt. Det har imidlertid vist sig, at projektstrækningen vokser kraftigt til i grøde gennem forår og sommeren heriblandt især stivstænglet vegetation som tagrør, dunhammer og grenet pindsvineknop.
Faxe Kommune har i en 3-årig periode fra 2022-24 gennemført et grødeskæringsprojekt, hvor der en gang årligt er optrukket den dominerende stivstænglet vegetation ved hjælp af en såkaldt pincet. Formålet er at skabe bedre vilkår for andre- og en mere varieret plantesammensætning.
Faxe Kommune, har ved løbende tilsyn konstateret, at fjernelse af bl.a. pindsvineknop med pincetten, har haft en synlig virkning. Dog er den stivstænget vegetation fortsat den dominerende på projektstrækningen og grødeskæringsprojektet ønskes derfor forlænget med et i år 2025.
Projektet sendes i offentlig høring i fire uger frem til den 9. maj 2025.
Se projektbeskrivelse i vedhæftede fil nedenfor.