Spildevandstilladelse til Café det Bløde Lam – tilslutning af processpildevand fra fedtudskilleranlæg til kloak
Café det Bløde Lam etablerer en fedtudskiller på ejendommen Jernbanegade 32A, 4690 Haslev. Processpildevand fra køkkenfaciliteter afledes til den offentlige kloak via fedtudskilleranlæg til den offentlige fælleskloak.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til afledning af processpildevand til fedtudskilleranlæg og kloak. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 8. januar 2021. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.