Spildevandstilladelse til eksisterende OK tankanlæg - Lysholm Alle 5, 4690 Haslev

OK a.m.b.a. har søgt om spildevandstilladelse til OK tankanlægget, Lysholm Alle 5, 4690 Haslev. Baggrunden for ansøgningen er, at tankstationen skal bygges om, og der skal etableres bl.a. nye salgspladser og olieudskiller.

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til OK tankanlæg. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 2. juni 2022. Klagevejledning findes i tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.