Spildevandstilladelse til Super Dæk Service - Faxe – tilslutning af processpildevand fra vaskehal og værksted til kloak

Super Dæk Service - Faxe har vaskehal og værksted på ejendommen Industriparken 2, 4640 Faxe. Processpildevand fra vaskehal og værksted ledes via sandfang og olieudskiller til den offentlige spildevandskloak.

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til afledning af processpildevand fra vaskehal og værksted til kloak. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 6. januar 2021. Klagevejledning findes i tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.