Tillæg til spildevandstilladelse til Royal Unibrew - Faxe Alle 1, 4640 Faxe
Faxe Kommune modtog den 13. marts 2024 en ansøgning om spildevandstilladelse til nyt højlager, lavlager, 3th Party Infeed lager, ny tappekolonne og tomflaskelager, hos Royal Unibrew A/S, Faxe Alle 1, 4640 Faxe.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til nyt højlager, lavlager, 3th Party Infeed lager, ny tappekolonne og tomflaskelager.
Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 10. juli 2025. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.