Udkast til miljøtilsynsplan 2025-2028
Faxe Kommune fører tilsyn med en lang række virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Vi har udarbejdet et udkast til miljøtilsynsplan 2025-2028 i henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen § 3.
Miljøtilsynsplanen danner sammen med den nationale lovgivning rammen for, hvordan tilsyn bliver udført. Planen indeholder et overblik over det geografiske område, hvor kommunen fører miljøtilsyn, en generel vurdering af væsentlige miljøproblemer, en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, samarbejdsrelationer med andre myndigheder samt en liste over IED-virksomheder og – landbrug i kommunen.
Planen er gældende for en 4-årig periode.
Udkastet er i offentlig høring i perioden fra den 30. oktober til den 27. november 2024, hvor enhver har ret til at komme med bemærkninger til udkastet.
Eventuelle bemærkninger skal senest den 27. november 2024 sendes til Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev eller på mail til naturogmiljoe@faxekommune.dk.