Varsel om ny snestorm
Fra tidligt torsdag morgen til fredag morgen er der endnu engang varslet snestorm i vores område.
Sneen kan jo falde lidt forskelligt lokalt – også her i kommunen.
Men DMI’s varsel siger 10-15 centimeter sne i perioder inden for en periode på seks timer.
Med snefygning kan det blive slemt på selv de store veje i kommunen.
• Overvej om det er nødvendigt at være ude, når vintervejret er værst tidligt torsdag frem til fredag middag.
Det bliver ikke det samme vejr du kører hjem i, som du kører ud i.
• Overvej hjemmearbejde eller kør i god tid til og fra arbejde.
• Hvis du er i bil, så sørg for at have varmt tøj med, strøm på telefonen, livsvigtig medicin og evt. en skovl til at grave dig fri.
• Sigtbarheden kan være nedsat. Kør efter forholdene – det kan være glat.
• Snefygning kan opstå hurtigt, også på veje der netop er ryddede og kan give udfordringer på køreturen.
• Hvis du er på vejene, så giv plads til sneplove og beredskabskøretøjer.
• Hold øje med meldinger fra politiet, Vejdirektoratet og DMI.
Pas på derude...