Vi fejrer årets nyudlærte ved MesterMatch

Faxe Kommune fejrer nyudlærte faglærte ved MesterMatch den 29. september 2026

Vi fejrer årets nyuddannede faglærte ved MesterMatch

Faxe Kommune inviterer til fejring af årets nyuddannede faglærte ved MesterMatch den 29. september 2026.

Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget vil gerne anerkende de nyuddannedes indsats og faglighed og samtidig sætte fokus på den betydning de har for både lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv.

Fejringen finder sted i forbindelse med MesterMatch, hvor lokale virksomheder møder unge, der søger en lære- eller elevplads. Omkring kl. 18.15 fejrer vi de nyuddannede med en tale og overrækkelse af buketter.

Tid og sted

Tirsdag den 29. september 2026
Kl. 17.00–18.30
Kultunariet
Søndergade 12
4690 Haslev

Fejringen af de nyuddannede begynder omkring kl. 18.15.

Vi offentliggør flere oplysninger om programmet, når arrangementet nærmer sig.

Hjælp os med at sprede budskabet

Er du blevet færdigudlært inden for det seneste år? Eller har du en søn, datter, partner eller ven, som for nylig er blevet faglært? Måske har du haft en lærling eller en god kollega, som fortjener at blive fejret. Så håber vi, at du vil hjælpe os med at sprede budskabet om Faxe Kommunes fejring.

Familie, venner og kolleger er meget velkomne til at deltage og skal ikke tilmelde sig. 

Nyudlærte der gerne vil indgå i fejringen skal tilmelde sig jævnfør nedenstående. 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig og blive fejret ved arrangementet, hvis du:

  1. har afsluttet en erhvervsuddannelse mellem september 2025 og september 2026 
    og
  2. bor i Faxe Kommune, uanset hvor du har gennemført din uddannelse, eller har gennemført din elev- eller læretid hos en virksomhed eller institution i Faxe Kommune, uanset hvor du bor.

Tilmeld dig senest mandag den 21. september 2026:

Tilmeld dig fejringen af årets nyuddannede via dette link

Det er gratis at deltage.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Virksomhedsservice på virksomhedsservice@faxekommune.dk eller telefon 56 20 35 10.