Det åbne land

Natur- og miljøinteresser i det åbne land udfordres hele tiden af byudvikling, landbrug, turisme og andre aktiviteter, som skal indpasses på den mest hensigtsmæssige og bæredygtige måde. Heldigvis er det sådan, at disse umiddelbart modsatrettede interesser ofte kan varetages samtidig gennem dialog og planlægning. En af Faxe Kommunes primære opgaver i det åbne land er at varetage de generelle jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser.

En af vores primære opgaver i det åbne land er at varetage de generelle jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. For hvert af disse emner skal vi også udpege og sikre særligt værdifulde områder, hvor landbrug, landskab eller natur prioriteres særligt højt.