Arbejdsløshedsdagpenge

Dine dagpenge kan højst svare til 90 pct. af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs.  A-kassen beregner dine dagpenge på grundlag af de 12 måneder, hvor du havde den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet. Din indtægt opgøres som al din A- og B-indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, som er indberettet til indkomstregistret i beregningsperioden, samt overskud i selvstændig virksomhed. Dit eget pensionsbidrag og dit eget ATP-bidrag bliver regnet med i indtægten, hvis du er lønmodtager.

Hvis du er nyuddannet eller værnepligtig

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig med forsørgelsespligt kan du få dagpenge på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.868 kr (2022) per måned. Som deltidsforsikret er det 10.579 kr. (2022) per måned.

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig uden forsørgelsespligt kan du som fuldtids- eller deltidsforsikret få dagpenge på 71,5 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret 13.836 kr. (2022) per måned. Som deltidsforsikret er det 9.224 kr. (2022) per måned.

Hvis du er under 25 år, bliver dagpengesatsen i nogle tilfælde nedsat til 50 pct. af højeste dagpengesats. Du kan få mere at vide i din a-kasse. 

Hvis du er under 25 år

Hvis du er ledig og deltager i erhvervsuddannelse mv.

Hvis du er ledig, og deltager du i et tilbud om en erhvervsuddannelse mv. efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager du dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.481 kr. (2022) per måned. Det er som deltidsforsikret 10.321 kr. (2022) per måned.

• Lån til uddannelsesløft

• Nyt dagpengesystem. En kort introduktion til centrale regler og muligheder (pdf) (nyt vindue)

Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Hvem kan deltage?

Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.

Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvilke kurser kan jeg deltage i?

Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt seks uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.

Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse (nyt vindue)

Hvornår kan jeg deltage?

Du har ret til at deltage i kurser efter fem ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.

Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første ni måneders ledighed.

Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest to uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)

Selvforskyldt ledig

Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:

• uden gyldig grund opsiger dit arbejde
• selv er skyld i afskedigelsen
• uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver.
• uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.

Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:

• du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
• du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.

Karantæne

Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i tre uger.

Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.

Kontakt a-kassen på forhånd

Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første to dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første to dage, hvor du er helt eller delvis ledig.

Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:

• Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
• Du bliver hjemsendt
• Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
• Du bliver sat på arbejdsfordeling efter den almindelige ordning
• Du får nedsat din arbejdstid.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op. 

• G-dage - dagpengegodtgørelse (pdf) (nyt vindue)

Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:

• en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
• en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
• en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
• en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.

Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest to uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedr. indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Lønarbejde samtidig med supplerende dagpenge

Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil bl.a. sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid. 

Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.

De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge. 

Du kan bruge timerne til at:

• genoptjene din ret til dagpenge
• genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger
• undgå karens hver 4. måned.

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med supplerende dagpenge

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil bl.a. sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

Du har ret til supplerende dagpenge i to situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:

1. Dels hvis du har drevet en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob, forud for, at du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
2. Dels hvis du starter en selvstændig virksomhed op, efter du er blevet indplaceret i dagpengeperioden. 

De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge. 

Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:

• genoptjene din ret til dagpenge
• genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger.

Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. 

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.

Du kan uden at miste dagpengene deltage i bl.a.:

• undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse.
• traditionel aftenskoleundervisning
• folkeskolens 8.-10. klassetrin
• enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.

Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere. 

Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.

Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen. 

Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Du skal afmelde dig i dit jobcenter med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.

Du kan dog vente med at afmelde dig i dit jobcenter til udgangen af den måned, hvor du kommer i arbejde, hvis arbejdet påbegyndes i løbet af måneden.

Husk, at du skal logge ind på Jobnet.dk for at tilgå ”Min Side”.

• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)

Du skal udfylde denne attest, hvis du må afslå eller opsige et arbejde eller aktiveringstilbud på grund af – eller risiko for – helbredsmæssige problemer.

Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA).  Det skal a-kassen gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.

Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden fire uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest fire uger efter, de har modtaget din klage.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (nyt vindue)