Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du kan få i samlet støtte

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du samlet kan få

Hvis du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte samt boligstøtte.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse vil ikke blive sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.

Hvis du ikke får særlig støtte, og der ikke er nogen i din husstand, der får boligstøtte, vil kontanthjælpsloftet ikke have betydning for, hvad du kan få.

Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunen afgør, hvor meget du samlet kan få om måneden. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvad du samlet kan få, og beregner herefter, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte og/eller særlig støtte.   

Hvor meget kan jeg få i alt?

Her er fem oversigter, der kan give dig en ide om, hvad du højst kan få i samlet støtte om måneden. Kontanthjælpslofterne afhænger bl.a. af, om du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Find den rigtige tabel:

For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
     2021 2022
 Gifte og samlevende med et barn – pr. person    15.547  15.570
 Gifte og samlevende med to eller flere børn – pr. person    15.547  15.570
 Gifte og samlevende uden børn – pr. person    11.698  11.716
 Enlige med et barn    16.209  16.233
 Enlige med to eller flere børn    16.592  16.617
 Enlige uden børn    14.150  14.171
For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
     2021  2022
 Gifte og samlevende med et barn – pr. person
 13.274  13.294
 Gifte og samlevende med to eller flere børn – pr. person    13.142  13.162
 Gifte og samlevende uden børn – pr. person    10.082  10.097
 Enlige med et barn    15.889  15.913
 Enlige med to eller flere børn    16.272  16.296
 Enlige uden børn    10.832  10.848
For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
     2021 2022
 Gifte og samlevende med et barn – pr. person    12.659  12.678
 Gifte og samlevende med to eller flere børn – pr. person    12.488  12.507
 Gifte og samlevende uden børn – pr. person    9.660  9.674
 Enlige med et barn    15.118  15.414
 Enlige med to eller flere børn    15.499  15.522
 Enlige uden børn    10.404  10.420
For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der opfylder 225-timers kravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
     2020 2021
 Gifte og samlevende med et barn - pr. person
   12.236  12.389
 Gifte og samlevende med to eller flere børn - pr. person
   12.067  12.218
 Gifte og samlevende uden børn - pr. person
   9.352  9.469
 Enlige med et barn
   14.551  14.733
 Enlige med to eller flere børn
   14.928  15.115
 Enlige uden børn
   10.086  10.212
For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
    2021
 2022
Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har et barn     9.424  9.438
 Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har to eller flere børn    9.495  9.509
 Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke har børn    6.333  6.342
 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har et barn    7.593  7.604
 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har to eller flere børn    7.664  7.675
 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke har børn    5.608  5.616

Gevinst ved at arbejde

Hvis du arbejder, samtidig med at du får uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du måske få udbetalt mere i boligstøtte og særlig støtte. Selv ganske få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt en større del af din tilkendte boligstøtte og/eller særlige støtte. Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Og det giver plads til særlig støtte og boligstøtte, når din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udbetales med et mindre beløb. 

Hvornår er man samlevende i forhold til kontanthjælpsloftet?

Samlevende er omfattet af de samme lofter som gifte. Kommunen afgør, om du skal betragtes som samlevende.

Du betragtes som samlevende, når du har fælles husførelse og lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Lignende regler om samlevende anvendes også i forbindelse med folke- og førtidspension, og hvis du modtager børnetilskud.

Undtagelser fra kontanthjælpsloftet

Der er situationer, hvor din boligstøtte og særlige støtte undtages fra kontanthjælpsloftet. Det gælder, hvis du eller en person, du bor sammen med:

  • får boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede.
  • får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven.
  • er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.
  • får boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype af kommunen.

Hvis du vil klage

Du skal sende klage til kommunen, hvis du vil klage over:

  • din indplacering på en kontanthjælpsloftssats
  • tildeling af særlig støtte
  • afgørelser om samlivsstatus i forhold til loftsindplaceringen  
  • afgørelse om opkrævning af for meget udbetalt særlig støtte.

Du skal sende din klage til Udbetaling Danmark, hvis du vil klage over:

  • afgørelse om nedsættelse af udbetaling af boligstøtte og/eller særlig støtte
  • afgørelser om opkrævning af for meget udbetalt boligstøtte.
Opdateringsdato: 17.08.2021 - 10:45

Kontaktinformation

Jobcenter og Jobrehabiliteringscenter
Jobcenter
Tingvej 7
4690 Haslev
Tlf.: 56 20 30 00
E-mail: jobcenter@faxekommune.dk


Telefontid:

Mandag, tirsdag,
torsdag og fredag: kl. 09-13

Jobcentrets sagsbehandlere træffes pr. tlf. 56 20 30 00:

Mandag og tirsdag kl. 09.00 – 10.00
Onsdag lukket
Torsdag og fredag kl. 09.00 – 10.00

Jobcentrets administration træffes:
mandag - tirsdag kl. 9-13
onsdag lukket
torsdag - fredag kl. 9-13


Åben vejledning:
Tingvej 7, 4690 Haslev
mandag - tirsdag kl. 10-13
onsdag lukket
torsdag kl. 10-17
fredag kl. 10-13

UngeVejen:
Søndergade 12, 4690 Haslev, Bygning E

 

Jobrehabiliteringscenter
Tingvej 7
4690 Haslev
Tlf.: 56 20 30 00
E-mail: kommunen@faxekommune.dk


Telefontid:

Mandag, tirsdag,
torsdag og fredag: kl. 09-13

Jobrehabiliteringscentrets sagsbehandlere træffes pr. tlf. 56 20 30 00:

Mandag og tirsdag kl. 09.00 – 10.00
Onsdag lukket
Torsdag og fredag kl. 09.00 – 10.00

Jobrehabiliteringscentrets administration træffes:
mandag - tirsdag kl. 9-13
onsdag lukket
torsdag - fredag kl. 9-13