Kontanthjælpsloftet
Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du kan få i samlet støtte
-
Indhold
Hvis du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte samt boligstøtte.
Den grænse kaldes ?kontanthjælpsloftet?. Din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse vil ikke blive sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
Hvis du ikke får særlig støtte, og der ikke er nogen i din husstand, der får boligstøtte, vil kontanthjælpsloftet ikke have betydning for, hvad du kan få.
Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Kommunen afgør, hvor meget du samlet kan få om måneden. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvad du samlet kan få, og beregner herefter, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte og/eller særlig støtte.
-
Indhold
Her er 5 oversigter, der kan give dig en idé om, hvad du højst kan få i samlet støtte om måneden. Kontanthjælpslofterne afhænger blandt andet af, om du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Find den rigtige tabel:
For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned 2024 Gifte og samlevende med et barn ? pr. person 16.382 Gifte og samlevende med 2 eller flere børn ? pr. person 16.382 Gifte og samlevende uden børn ? pr. person 12.326 Enlige med et barn 17.080 Enlige med 2 eller flere børn 17.483 Enlige uden børn 14.909 For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned 2024 Gifte og samlevende med et barn ? pr. person 13.987 Gifte og samlevende med 2 eller flere børn ? pr. person 13.848 Gifte og samlevende uden børn ? pr. person 10.623 Enlige med et barn 16.742 Enlige med 2 eller flere børn 17.146 Enlige uden børn 11.414 For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned 2024 Gifte og samlevende med et barn ? pr. person 13.339 Gifte og samlevende med 2 eller flere børn ? pr. person 13.159 Gifte og samlevende uden børn ? pr. person 10.179 Enlige med et barn 15.930 Enlige med 2 eller flere børn 16.331 Enlige uden børn 10.963 For
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der
opfylder 225-timers kravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. månedFor modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned 2024 Gifte og samlevende med et barn ? pr. person 13.054 Gifte og samlevende med 2 eller flere børn ? pr. person 12.874 Gifte og samlevende uden børn ? pr. person 9.978 Enlige med et barn 15.524 Enlige med 2 eller flere børn 15.927 Enlige uden børn 10.760 For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned 2024 Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har et barn 9.930 Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har 2 eller flere børn 10.004 Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke har børn 6.673 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har et barn 8.075 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har 2 eller flere børn 16.382 Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke har børn 5.909 -
Indhold
Hvis du arbejder, samtidig med at du får uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du måske få udbetalt mere i boligstøtte og særlig støtte. Selv ganske få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt en større del af din tilkendte boligstøtte og/eller særlige støtte. Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Og det giver plads til særlig støtte og boligstøtte, når din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udbetales med et mindre beløb.
-
Indhold
Samlevende er omfattet af de samme lofter som gifte. Kommunen afgør, om du skal betragtes som samlevende.
Du betragtes som samlevende, når du har fælles husførelse og lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Lignende regler om samlevende anvendes også i forbindelse med folke- og førtidspension, og hvis du modtager børnetilskud.
-
Indhold
Der er situationer, hvor din boligstøtte og særlige støtte undtages fra kontanthjælpsloftet. Det gælder, hvis du eller en person, du bor sammen med:
- får boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede.
- får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven.
- er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.
- får boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype af kommunen.
-
Indhold
Du skal sende klage til kommunen, hvis du vil klage over:
- din indplacering på en kontanthjælpsloftssats
- tildeling af særlig støtte
- afgørelser om samlivsstatus i forhold til loftsindplaceringen
- afgørelse om opkrævning af for meget udbetalt særlig støtte.
Du skal sende din klage til Udbetaling Danmark, hvis du vil klage over:
- afgørelse om nedsættelse af udbetaling af boligstøtte og/eller særlig støtte
- afgørelser om opkrævning af for meget udbetalt boligstøtte.
-
- Lov om aktiv socialpolitik
- Bekendtgørelse om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik
- Vejledning til kontanthjælpsloftet
- Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område ? 2024 ? historisk
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering