Godkendelse af en forening

Vil du starte en ny forening op - og få den godkendt af Folkeoplysningsudvalget som "folkeoplysende" ? Sådan her gør du .......

Godkendelsen af foreningen skal ske via folkeoplysningsudvalget (et udvalg sammensat af politikere og foreningsrepræsentanter, som varetager foreningernes interesser i forhold til det politiske system).

Først skal du indkalde til en stiftende generalforsamling. Du kan godt få lov til at låne et skolelokale el. lign. til den stiftende generalforsamling, men du skal ansøge herom minimum 4 uger før brugen. Du kan søge på den pågældende skole og du skal udfylde et ansøgningsskema.

Til generalforsamlingen skal du have et sæt vedtægter, som skal godkendes af generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælges også bestyrelse og budget for foreningens kommende arbejde - herunder et kontingent.

Når du er så langt, at foreningen er dannet, fremsendes ansøgning til folkeoplysningsudvalget om at blive godkendt som folkeoplysende forening. Sammen med ansøgningen vedlægges jeres vedtægter samt en oversigt over bestyrelsen.

Godkendes I, er foreningen berettiget til at kunne anvises kommunale lokaler og til at gå ind i en tilskudsordning, såfremt kriterierne herfor opfyldes.

Selvbetjening:

Skemaet, hvor du søger om godkendelse af en ny forening

Yderligere oplysninger:

Hvis du har spørgsmål til ovenstående og/eller gerne vil have yderligere oplysninger om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte:

Foreningskonsulent Nicolai Nøddebo - nindd@faxekommune.dk - telefon  56 20 37 32

Kontaktinformation

Kultur og Fritid

Jernbanegade 62, med indgang fra Rådhusstien
(Haslev Biblioteks kælderetage)
4690  Haslev

Du kan ringe til Kultur og Fritid på vores fælles nummer:

56 20 37 40

Eller du kan sende en mail til Kultur og Fritids afdelings-postkasse på:

kulturogfritid@faxekommune.dk

 

Opdateringsdato: 26.02.2024 - 14:59