Haslev Folkeskov blev plantet i maj 2020 med tilskud fra TV indsamlingsshowet ’Danmark planter træer’. Indsamlingen var et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening, hvor der blev samlet ind til 1.081.425 træer til 47 nye Folkeskove i Danmark.
Haslev Folkeskov er opdelt i tre forskellige sektioner, der hver især viser forskellige formål med at plante skov (se også kortet øverst på siden):
Klimasektionen
Her har fokus været at skabe en beplantning, der optimerer potentialet for lagring af CO2 i både levende og dødt ved samt over tid i jordbunden. Derfor har vi plantet højproduktive europæiske og eksotiske træarter som bøg, lind, ahorn, europæisk lærk og douglasgran.
Biodiversitetssektionen
Her har fokus været at skabe en bevoksning, hvor planterne selv får lov at spire frem og over tid blive til en skov. Kun omkring skovenes vandhul slår vi arealet en til to gange om året.
Friluftssektionen
Har har fokus været at lave en skovbrynsbevoksning med fokus på naturens mad. Her kan f.eks. findes lavere træer og buske med ribs, solbær, hyld, hassel og valnød. Folkeskovens to andre sektioner tjener selvfølgelig også et overordnet rekreativt formål for skovens brugere.
Du kan læse mere om klimaskov, biodiversitetsskov og rekreativ skovi afsnittenen herunder:
Skove spiller en vigtig rolle som CO2-"støvsuger" og lager. Træernes blade optager om omdanner CO2 (kuldioxid) og vand til ilt og sukkerstoffet glukose. som træet bruger til at skabe ved, grene, frugter, blade m.v. Denne proces kaldes fotosyntese - og det er den proces, der sørger for, at træerne kan binde CO2 som kulstof.
Alle skove kan som samlede økosystemer lagre en vis mængde kulstof. Når grænsen nås vil skovens nedbrydning svare til dens tilvækst. Altså går CO2-lagring hurtigt i skovens unge år, men aftager og bevæger sig mod nul i skovens alderdom.
Under optimale forhold kan de danske skove lagre omkring 1.500 tons CO2 pr. hektar fordelt på træerne, dødt/råddent plantemateriale og i selve jorden. Dette ved vi blandt andet på baggrund af undersøgelser i den urørte skov Suserup Skov, hvor forholdene for CO2-lagring regnes for nærmest optimale. I realiteten lagrer de fleste skove i Danmark en meget mindre mængde - det kan være så lidt som halvdelen.
Forudsat at alle skove i Danmark var som Suserup Skov ville vi efter 100 - 150 år kunne lagre, hvad der svarer til ca. 460 millioner ton CO2. Til sammenligning udleder Danmark årligt omkring 85 millioner tons CO2. Det vil sige, at på 100 - 150 år, kan skovene i teorien kun lagre, hvad der svarer til ca. 5 års udledning.
Dette rejser en række interessante spørgsmål om vores planlægning af de danske skove, herunder:
Kan træer udnyttes mere klimaeffektivt til at erstatte fossile brændsler?
Kan vi forlænge lagerets levetid yderligere ved at bruge træet f.eks. i byggeindustrien?
Er der andre interesser i skovene, som vi må gå på kompromis med, hvis skoven skal optimeres til klimaskov?
Størstedelen af de danske dyre- og plantearter er tilknyttet vores skove. Ca. 65 % af vores 8000 arter lever helt eller delvist i skovene, mens omtrent 36 % udelukkende findes i skov.
Efter den seneste istid i Danmark (Weichsel-istiden) og under de tidligere mellemistider bredte skovene sig og kom til at dække det meste af landet. De mange "skovtilknyttede" danske arter har derfor gennem millioner af år tilpasset sig livet i intakte og naturlige skovøkosystemer. Denne tilpasning går langsomt, også i dag, og derfor er arterne meget følsomme overfor hurtige og pludselige ændringer i de naturlige miljøer, f.eks. hvis skovene ryddes helt eller hvis driften er karakteriseret ved intensivt skovbrug.
Jo mere plads, jo flere arter. Dette er en af biologiens "naturlove". Når arealet, eller mængden, af egnede levesteder reduceres, så forsvinder mange af vores arter. Det betyder også, at et af midlerne til at standse tilbagegangen af biodiversiteten er at genoprette naturen i skovene, så arealet af skov med mange naturlige levesteder forøges. Tid er også et vigtigt parameter. Jo længere tid et område har til at udvikle sig og skabe den nødvendige naturlige variation uden for voldsomme og vedvarende forstyrrelser, jo flere arter kan man typisk finde. Dette skyldes, at de forskellige arters levevilkår er lang tid om at opstå.
Dette rejser en række interessante spørgsmål om vores planlægning af de danske skove, blandt andet:
Hvis arealer til vild natur og urørt skov skal friholdes fra menneskelig udnyttelse, kan vi så samtidigt på effektiv vis bruge skovene som CO2-lagre, hvis det betyder, at vi fælder træerne og driver området med skovbrug for øje?
Skovene er danskernes foretrukne naturtype og mere end 70 millioner besøger de danske skove hvert år. 38 % af danskerne udpeger skoven som deres foretrukne naturtype i konkurrence med strand/kyst (27 %), mark (8 %), sø (7 %) og andre (19 %).
Friluftslivet er vigtigt for danskerne af flere årsager. En årsag er, at vi opfatter en direkte sammenhæng mellem vores personlige friluftsliv og vores livskvalitet og helbred. I 2017 undersøgte Friluftsrådet vores fælles friluftsvaner. Her fandt man, at danskernes foretrukne friluftsaktiviteter har karakter af de mere rolige aktiviteter så som at gå ture, samle bær, se på dyr og planter, opleve naturen/stedet m.m.
Haslev Folkeskov er planlagt med et bredt stisystem, der leder brugeren rundt i skovens forskellige sektioner og beplantninger, der giver forskellige oplevelser og indtryk:
Træer og buske er blandt andet udvalgt på baggrund af deres forårs- og efterårsfarver i forbindelse med blomstring og løvfald.
Forskellen i trækronernes tæthed gør, at skovenes lys opleves forskelligt.
Områder af nåletræer vil bryde den traditionelle løvskov.
Man vil kunne gå på rov efter bær og blomster i skovens bryn
