""

Beskyt dit eget grundvand

Hvordan hjælper jeg selv til med at beskytte mit grundvand?

Der er mange måder, hvorpå du kan være med til at beskytte dit eget grundvand.

Først og fremmest kan du hjælpe til med mindske brugen af grundvand, ved at bruge mindre vand i din hverdag - installere vandbesparende maskiner og VVS-installationer i dit hjem. På den måde, vil der være en større mængde vand tilgængeligt og grundvandspumperne kan pumpe vandet mere skånsomt.

Du kan også hjælpe til en bedre kemisk tilsand af dit vand ved at undgå brug af pesticider i din egen have. Nedenfor kan du finde informationsflyers til alternativer til pesticider. Dette er til gavn for både dig, dine børn og fremtidige generationer.

Du kan læse meget mere og få fleres tip om pesticidfri have på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Særlige områder

Størstedelen af Faxe Kommunes areal er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder, at grundvandet under disse områder anses for at være særligt vigtigt for indvinding af grundvand til drikkevand i dag og i fremtiden. Derudover er der omkring hver vandværksboring udpeget er Boringsnært Beskyttelsesområde (BNBO), som er særligt følsomt, og hvor en evt. forurening hurtigt vil transporters til grundvandet. Vi har knap 60 BNBO i Faxe Kommune. Du kan læse mere om BNBO og se, om din have ligger i BNBO på kommunens hjemmeside.

Vi kan alle hjælpe til med at passe på grundvandet og kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. FN har udnævnt den 22. marts hvert år til at være FN’s Internationale Vanddag. Du kan kontakte dit vandværk, hvis du vil hjælpe med at planlægge et arrangement på FN’s Internationale Vanddag.