Hjemmepleje og helhedspleje

Faxe Kommune tilbyder personlig pleje og praktisk hjælp til ældre med fysiske eller psykiske svækkelser. Målet er, at du kan bevare mest mulig livsglæde og selvhjulpenhed.

Faxe Kommune tilbyder personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven og helhedspleje efter den nye ældrelov. Det er blandt andet din alder og tidspunktet for, hvornår du blev visiteret, som er afgørende for, hvilket forløb, du bliver tilbudt. 

Du skal visiteres til tilbuddet om hjemmepleje eller helhedspleje ved kontakt til Visitation Pleje på tlf. 5620 3430.

Uanset, hvilken lovgivning, som du visiteres ud fra, tager tilbuddet om hjælp udgangspunkt i:

  • hvad du kan klare selv
  • hvad du kan tage del i
  • om der er en rask ægtefælle/anden voksen i hjemmet
  • om der er pårørende eller andre i dit netværk, som kan og vil hjælpe

Læs mere i foldemenuerne nedenfor. 

Helhedspleje efter ældreloven

Den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025. Fra dette tidspunkt tilbyder Faxe Kommune helhedsplejeforløb. Det er som udgangspunkt for dig, som er:

  • Du er over 67 år
  • Du er visiteret efter den 1. juli 2025

Læs mere om helhedsplejeforløb her.

Personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven

Faxe Kommune tilbyder fortsat personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven. Det et er som udgangspunkt for dig, som er:

  • Du er under 67 år 
  • Du er visiteret før den 1. juli 2025

Læs mere om kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven her.

Bemærk, at hvis du er over 67 år, og dit behov for støtte ændrer sig væsentligt, så vil du overgå til helhedspleje efter ældreloven.