Offentlig høring af etablering af pumpebrønd ved Søndergårdsvej, Ebbeskov

Høring af pumpebrønd i forbindelse med afledning af drænvand i området langs Søndergårdsvej, Ebbeskov.

Beliggende: Matrikel 5n Ebbeskov By, Faxe.

Faxe Kommune og en privat lodsejer ønsker at ændre vandafledningen ved Søndergårdsvej/Vivede Møllehuse for at forhindre oversvømmelser med overfladevand på Søndergårdsvej.

Drænvand fra de omkringliggende marker ledes i dag til to nedhældningsbrønde, som ønskes sløjfet af hensyn til beskyttelse af grundvandet. Afledning af drænvandet skal ledes til et nyt forsinkelsesbassin, som etableres i den lille skov vest for Søndergårdsvej. Et overløb fra søen skal lede overskudsvand til en pumpebrønd langs Søndergårdsvej. Vejvand langs Søndergårdsvej ledes også til denne pumpebrønd. Herfra vil vandet blive pumpet et par hundrede meter mod syd til en drænbrønd langs Vivede Møllehuse til åbent vandløb i Stubberup Skov.

Faxe Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til projektet, og det sendes derfor i fire ugers offentlig høring efter vandløbslovens bestemmelser. 

Høringssvar skal sendes til Center for Plan & Miljøs afdeling Natur & Miljø senest den 15. januar 2019. Se kontakt informationer til afdelingen i højre side.