Klimahandleplan

I Faxe Kommune ønsker vi at bidrage til at mindske klimaforandringerne og skabe en kommune, der er bedre rustet til fremtidens klima. Derfor har vi en klimaplan, som beskriver, hvordan kommunen arbejder med klima, klimatilpasning og grøn omstilling. 

Faxe kommune har som mål at reducere drivhusgasudledningen i kommunen som geografisk område med 70 % i 2030 og at være klimaneutral og modstandsdygtig i 2050. 

Klimaplan 2022 - 2050 blev godkendt i april 2023. Klimaplanen viser vejen til netto nul-udledning af drivhusgasser senest i 2050 for kommunen som geografisk område, samt hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Klimaplanen samt tilhørende bilag kan findes nederst på denne side. 

Faxe Kommunes klimaplan (fremover klimahandleplan) opdateres i perioden 2026 - 2027 for at sikre, at planen fortsat er aktuel og lever op til de nyeste tilgængelige klimadata. I forbindelse med opdateringen inviterer Faxe Kommune interesserede borgere til at følge processen og bidrage med input og perspektiver gennem Klimaforum. 

Visionsværksted om klimahandling i fremtidens Faxe Kommune

Torsdag den 19. november kl. 17-19.30 indbyder vi til visionsværksted for at få dine input til en ny klimahandleplan. 
Læs mere i afsnittet om visionsværkstedet herunder. 

Du kan gå direkte til tilmeldingsformularen her