Kvalitetsstandarder og tilsyn på socialområdet
Her finder du de nyeste tilsynsrapporter og det samlede katalog for kvalitetsstandarder på det specialiserede voksensocialområde i Faxe Kommune.
-
Det er Faxe Kommunes ansvar at de sociale tilbud som ligger i kommunen, lever op til kravene i lovgivning om social service og til Faxe Kommunes kvalitetsstandarder. Derfor føres der tilsyn med kommunale, såvel som private tilbud. Der føres tilsyn en gang om året, tilsynet udføres af Socialtilsyn Øst.
Nedenfor finder du den seneste tilsynsrapport for hvert af de sociale tilbud på voksenområdet i Faxe Kommune. Det vil sige for bosteder, beskæftigelses og aktivitetstilbud, for væresteder samt hjælp og støtte efter serviceloven.
-
Faxe Kommunes kvalitetsstandarder beskriver, hvilken service du som borger kan forvente på et givent område. Af kvalitetsstandarderne fremgår det blandt andet, at der for nogle ydelser er frit valg for dig som borger, og for andre ikke.
Faxe Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede voksensocialområde er samlet i kataloget nedenfor. Her beskrives den enkelte ydelse, hvem der er i målgruppe for ydelsen, hvordan borgeren kan ansøge om ydelsen og lignende.
Kataloget indeholder 13 kvalitetsstandarder, de er listet op i indholdsfortegnelsen: Klik på den relevante kvalitetsstand og du føres automatisk til det rette sted i kataloget.
Kvalitetsstandarderne er godkendt i Socialudvalget den 15. januar 2024, efter høring i Udsatterådet, Handicaprådet og Seniorrådet.