Omlægningsplan - hvad er det?
De lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner, som skal principvedtages i kommunalbestyrelserne inden udgangen af 2025.
Ordet omlægningsplan kan være misvisende, da indholdet kan opdateres. En omlægningsplan er nærmere et projektkatalog bestående af skitseprojekter med arealer egnet til udtagning. Et skitseprojekter er egnet, hvis det bidrager til at indfri indsatsbehovene og samtidig lever op til de prioriteringsparametre som bestemmes af de Lokale Treparter.
Omlægningsplanerne er dynamiske, hvilket vil sige at indholdet kan opdateres. Efter 2025 kan omlægningsplanerne løbende opdateres. Nye projekter kan tilføjes i takt med at der kommer nye virkemidler. Samtidig kan eksisterende skitseprojekter erstattes, hvis de ikke kan gennemføres.
Den løbende ajourføring og opdatering af omlægningsplanen foretages af den Lokale Trepart.
Principvedtagelse af omlægningsplaner
Ordet principvedtagelse er valgt for at signalere, at omlægningsplanerne ikke har samme karakter som fx kommune- og lokalplaner. Der er tale om dynamiske planer, der løbende vil ændre sig i takt med, at projekterne realiseres og ændres.
Kommunerne skal forsat sikre de rette godkendelser ift. myndighed og plan ved de konkrete projekter.