Spørgsmål 1
Med reference til ansøgt aktindsigt vedrørende tilladelser til at sprede gødning og slam på markerne i Faxe Kommune, har foreningen fået fremsendt dokumenter, hvor oplysningerne om hvilke stoffer der konkret findes i det gødning og slam der er spredt på markerne er streget ud med sort tusch. Hvorfor er det censureret (streget ud med sort tusch) for borgerne i kommunen hvad der bliver spredt på markerne? Ligeledes har vi spurgt til det generelle lovgrundlag for området i forbindelse med de konkrete tilladelser. Her har vi fået tilsendt links til fire forskellige lovområder og en forklaring om at forvaltningen ikke har ressourcer til at vejlede yderligere. Vi ønsker derfor at få afklaret, om kommunens administration er forpligtet til at svare konkret på det borgeren spørger om?
Svar:
Alt efter hvad der analyseres for så er der forskel på hvor tit der skal tages prøver. Det fremgår af bilag 5 i slambekendtgørelsen. Prøveudtagning og analyse for miljøfremmede stoffer skal ske hver 12. måned, mens prøveudtagning og analyse af stoffer under punkt B (Cadmium, Kviksølv, Bly, Nikkel, Chrom, Zink, Kobber, Tørstof, Totalfosfor, Totalkvælstof) skal ske hver 3. måned. Hver 4. gang der indsendes prøver af f.eks. afgasset biomasse vil man altså analysere for både miljøfremmede stoffer og stoffer under punkt B. 3 måneder senere tages en ny prøve. Her analyseres for stoffer under punkt B. Når analysen sendes til kommunen vil der altså være en ny analyse for stofferne under punkt B. Desuden vil der være en 3 måneder gammel analyse. Den er fortsat gældende for miljøfremmede stoffer. Men stofferne under punkt B vil være streget ud i den gamle analyse, da der er nye resultater. Dette bliver gjort af anmelder, da resultaterne ikke længere er gældende. Kommunen censurer altså ikke noget for borgerne.
Kommunen besvarer altid efter bedste evne borgerne på konkrete spørgsmål. Såfremt man ønsker lovfortolkende vejledning, så foreslår vi, at man retter henvendelse til den lovgivende myndighed.
Spørgsmål 2
Med reference til byrådsmøde ultimo april 2024 blevt der stillet et konkret spørgmål vedrørende søerne ved Bregentved og Gisselfeld godser Spørgsmål lød: Hvad har Faxe Kommune tænkt sig at gøre ved forureningen i disse søer? Der blev ikke svaret på spørgsmålet ved byrådsmødet, hvorfor der ønskes svar på dette nu. ?
Svar:
Søernes tilstandsforbedringer varetages alene i vandområdeplanerne også selvom de er udpeget som habitatområde i Natura 2000-planerne. Det er fordi, at alle søer over 5 ha ikke varetages til Natura 2000 indsatser, men dette ’rykkes’ over i vandområdeplanerne, når de når den størrelse.
Miljøstyrelsen har haft en generel forventning om, at forbedret spildevandsrens i det åbne land forbedrer søerne i Danmark. Derfor har alle i søoplande et ekstra rensekrav om at rense for fosfor også, som er det næringsstof, der typisk giver problemer i søer. Udover dette er der ikke yderligere indsatkrav for forbedring af søerne. Oplandet der leder spildevand til søerne er ikke særlig stort, og vi har endnu ikke set effekten af forbedret spildevandsrensning. Hvis kommunen skal have mulighed for lave yderligere indsatser i søerne (fx sø-restaurering) kræver det, at Faxe Kommune melder søerne ind som en aktiv indsats i de næste vandområdeplaner, hvis der skal arbejdes mere konkret med dem, eller undersøger muligheder for fosforvådområder omkring søerne.
Vi har haft fokus på Sø Torup Sø før og har det fortsat, da søen sporadisk får så store algeopblomstringer, at det medfører fiskedød. Fx i 2017, hvor Miljøstyrelsens prøver viste et meget lavt næringsniveau i søen, og vi havde en opblomstring senest igen i 2023. Disse er forårsaget af det omskiftelige vejr vi har med varme, kulde, varme og så stærk vind, som fremmer opblomstringerne.
Miljøstyrelsen overvåger tilstanden af søerne og undersøger både undervandsvegetation og næringsstoffer. For Sø Torup Sø har de tidligere beskrevet at ’næringsniveauet er meget lavt i søen under 40 μg/l TP i epilimnion og omkring 400 μg/l i hypolimnion. Kvælstof niveauet ligger under 1 mg/l hvilket er meget lavt i Østdanmark. Søen har en meget lang opholdstid (knap 20 år). Der er ikke noget i sedimentet, der indikerer fortiden synder’. Ud fra deres tilstandsovervågninger konkluderer de altså, at Sø Torup Sø ikke er næringsrig.
Iltmætningen i søen er vurderet som værende i god økologisk tilstand i de nyeste vandområdeplaner, men tilstanden for undervandsplanterne er moderat, dvs. en klasse under målopfyldelse. Du kan se resultatet af Miljøstyrelsen undersøgelser af søens biologiske tilstand på Danmarks Miljøportal under Miljødata og VanDa.