Byrådets spørgetid
Faxe Byråd holder hver måned byrådsmøde, og du har som borger i kommunen mulighed for at stille spørgsmål til byrådet.
Spørgetiden ligger i starten af byrådsmødet og bortfalder, hvis der ikke er spørgsmål, når mødet går i gang.
Forretningsorden for spørgetid:
- Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt i Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på 1/2 time.
- Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe Kommune. Spørgsmål kan stilles skriftligt således, at spørgsmålet oplæses af borgmesteren og derefter besvares.
- Skriftlige spørgsmål skal være modtaget min. 15 minutter før byrådsmødet starter.
- Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner - heller ikke om personen selv.
- Spørgsmål rettes til borgmesteren, der herefter træffer afgørelse om, hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelsen gives af forvaltningen.
- Spørgsmål skal være korte, være afgivet indenfor 2 minutter og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
- Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsorden, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af det pågældende punkt på dagsorden.
- Spørgsmål, der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen, afvises.
- Det tilkommer borgmesteren at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
- Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
- Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
- Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.
- Navn og øvrige personoplysninger afgivet i spørgetiden samt spørgsmål og kommunens eventuelle skriftlige svar vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Husk at du kan se og gense byrådsmøder på kommune-tv.dk under Faxe Kommune, hvor du også kan høre spørgsmål og svar fra spørgetiden.
Hvis der bliver stillet spørgsmål, hvor der efterfølgende bliver givet et skriftligt svar, vil du kunne læse det på siden her.
-
I forbindelse med spørgetiden på byrådsmødet den 31. januar 2024, stillede en borger et spørgsmål vedrørende offentliggørelse af miljøgodkendelser/tilsynsrapporter.
Faxe Kommune fører tilsyn med en række virksomheder og husdyrbrug i kommunen. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen1, skal kommunen efter hvert fysisk tilsyn på en virksomhed eller et husdyrbrug, der er omfattet af regelmæssigt tilsyn, udarbejde en tilsynsrapport. Tilsynsrapporterne indeholder basisoplysninger om virksomheden eller husdyrbruget, hvad der er ført tilsyn med, eventuelle håndhævelser og resultatet af virksomheden egenkontrol. Tilsynsrapporter offentliggjort efter 1. maj 2016 ligger på DMA-Portalen (Digital miljøadministration). DMA-portalen administreres af Miljøstyrelsen.
Når vi meddeler miljøgodkendelse til en virksomhed eller et husdyrbrug, offentliggøres miljøgodkendelsen på Faxe Kommunes hjemmeside under afgørelser, og på DMA-portalen.
På Faxe Kommune hjemmeside ligger kun de nyeste afgørelser, mens der på DMA-portalen ligger alle miljøgodkendelser offentliggjort efter maj 2016.
-
En borger stillede spørgsmål til, hvor stor en indtægt Faxe Kommune har ved at godkende flere hektar til solcelleparker end staten kræver.
Borgeren ønskede også at vide, om lokalområderne får gavn af pengene eller om de går i kommunekassen.Staten har pålagt alle kommuner, at oprette en Grøn pulje, som opstillere af større vedvarende energianlæg skal indbetale midler til. Midlerne til Grøn pulje indbetales, som et engangsbeløb i forbindelse med at energianlægget bliver taget i brug.
Kommunen administrerer midlerne i Grøn pulje og kan ikke komme midlerne i kommunekassen. Midlerne kan kun anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Den eneste indtægt kommunen har er 8 % af de indbetalte beløb, som kan anvendes til administration af ordningen.
92 % af de indbetalte beløb går direkte til projekter til gavn for lokalområderne. Ansøgningsberettigede til Grøn pulje er fortrinsvis foreninger og selvejende institutioner, men andre kan også søge til almen velgørende formål.
Opstillere af et vedvarende energianlæg skal indbetale et beløb til grøn pulje, som i øjeblikket svarer til:
• 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller
• 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller
• 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg
• 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Der henvises dog til taksterne i den til enhver tid gældende lovgivning.
Midlerne i Grøn pulje kan søges anvendt i lokalområdet, hvor det vedvarende energianlæg opstilles. I prioriteringen af ansøgningerne kan der tages særligt hensyn til de allernærmeste naboer til det vedvarende energianlæg. Der kan endvidere tages særligt hensyn til, at projektet er til gavn for en bred målgruppe. Kommunen må i forbindelse med tildeling af tilskud fra Grøn pulje ikke yde individuel erhvervsstøtte eller begunstige enkeltpersoner.
Man kan læse mere om Grøn pulje på kommunens hjemmeside Grøn pulje | faxekommune.dk -
Spørgsmål 1
Med reference til ansøgt aktindsigt vedrørende tilladelser til at sprede gødning og slam på markerne i Faxe Kommune, har foreningen fået fremsendt dokumenter, hvor oplysningerne om hvilke stoffer der konkret findes i det gødning og slam der er spredt på markerne er streget ud med sort tusch. Hvorfor er det censureret (streget ud med sort tusch) for borgerne i kommunen hvad der bliver spredt på markerne? Ligeledes har vi spurgt til det generelle lovgrundlag for området i forbindelse med de konkrete tilladelser. Her har vi fået tilsendt links til fire forskellige lovområder og en forklaring om at forvaltningen ikke har ressourcer til at vejlede yderligere. Vi ønsker derfor at få afklaret, om kommunens administration er forpligtet til at svare konkret på det borgeren spørger om?Svar:
Alt efter hvad der analyseres for så er der forskel på hvor tit der skal tages prøver. Det fremgår af bilag 5 i slambekendtgørelsen. Prøveudtagning og analyse for miljøfremmede stoffer skal ske hver 12. måned, mens prøveudtagning og analyse af stoffer under punkt B (Cadmium, Kviksølv, Bly, Nikkel, Chrom, Zink, Kobber, Tørstof, Totalfosfor, Totalkvælstof) skal ske hver 3. måned. Hver 4. gang der indsendes prøver af f.eks. afgasset biomasse vil man altså analysere for både miljøfremmede stoffer og stoffer under punkt B. 3 måneder senere tages en ny prøve. Her analyseres for stoffer under punkt B. Når analysen sendes til kommunen vil der altså være en ny analyse for stofferne under punkt B. Desuden vil der være en 3 måneder gammel analyse. Den er fortsat gældende for miljøfremmede stoffer. Men stofferne under punkt B vil være streget ud i den gamle analyse, da der er nye resultater. Dette bliver gjort af anmelder, da resultaterne ikke længere er gældende. Kommunen censurer altså ikke noget for borgerne.Kommunen besvarer altid efter bedste evne borgerne på konkrete spørgsmål. Såfremt man ønsker lovfortolkende vejledning, så foreslår vi, at man retter henvendelse til den lovgivende myndighed.
Spørgsmål 2
Med reference til byrådsmøde ultimo april 2024 blevt der stillet et konkret spørgmål vedrørende søerne ved Bregentved og Gisselfeld godser Spørgsmål lød: Hvad har Faxe Kommune tænkt sig at gøre ved forureningen i disse søer? Der blev ikke svaret på spørgsmålet ved byrådsmødet, hvorfor der ønskes svar på dette nu. ?Svar:
Søernes tilstandsforbedringer varetages alene i vandområdeplanerne også selvom de er udpeget som habitatområde i Natura 2000-planerne. Det er fordi, at alle søer over 5 ha ikke varetages til Natura 2000 indsatser, men dette ’rykkes’ over i vandområdeplanerne, når de når den størrelse.Miljøstyrelsen har haft en generel forventning om, at forbedret spildevandsrens i det åbne land forbedrer søerne i Danmark. Derfor har alle i søoplande et ekstra rensekrav om at rense for fosfor også, som er det næringsstof, der typisk giver problemer i søer. Udover dette er der ikke yderligere indsatkrav for forbedring af søerne. Oplandet der leder spildevand til søerne er ikke særlig stort, og vi har endnu ikke set effekten af forbedret spildevandsrensning. Hvis kommunen skal have mulighed for lave yderligere indsatser i søerne (fx sø-restaurering) kræver det, at Faxe Kommune melder søerne ind som en aktiv indsats i de næste vandområdeplaner, hvis der skal arbejdes mere konkret med dem, eller undersøger muligheder for fosforvådområder omkring søerne.
Vi har haft fokus på Sø Torup Sø før og har det fortsat, da søen sporadisk får så store algeopblomstringer, at det medfører fiskedød. Fx i 2017, hvor Miljøstyrelsens prøver viste et meget lavt næringsniveau i søen, og vi havde en opblomstring senest igen i 2023. Disse er forårsaget af det omskiftelige vejr vi har med varme, kulde, varme og så stærk vind, som fremmer opblomstringerne.
Miljøstyrelsen overvåger tilstanden af søerne og undersøger både undervandsvegetation og næringsstoffer. For Sø Torup Sø har de tidligere beskrevet at ’næringsniveauet er meget lavt i søen under 40 μg/l TP i epilimnion og omkring 400 μg/l i hypolimnion. Kvælstof niveauet ligger under 1 mg/l hvilket er meget lavt i Østdanmark. Søen har en meget lang opholdstid (knap 20 år). Der er ikke noget i sedimentet, der indikerer fortiden synder’. Ud fra deres tilstandsovervågninger konkluderer de altså, at Sø Torup Sø ikke er næringsrig.
Iltmætningen i søen er vurderet som værende i god økologisk tilstand i de nyeste vandområdeplaner, men tilstanden for undervandsplanterne er moderat, dvs. en klasse under målopfyldelse. Du kan se resultatet af Miljøstyrelsen undersøgelser af søens biologiske tilstand på Danmarks Miljøportal under Miljødata og VanDa.
-
Nedenstående spørgsmål viderebringes til byrådet til besvarelse i byrådets spørgetime på møde d. 4. september 2024.
Spørgsmålene er stillet til byrådet af 21 forskellige borgere, der var til stede på mødet LOKALDIALOG om Solceller & Samfundsansvar – Demokrati & Deltagelse d. 21. august 2024 arrangeret af Lokallisten.
Besvarelse af spørgsmålene fandt sted under behandlingen af sagen i byrådet, og forvaltningen har efterfølgende suppleret med nedenstående svar.
Du kan se mødet på kommune-tv.dkDemokrati & Deltagelse Spørgsmål:
1. Hvorfor giver byrådet så mange dispensationer til solcelleanlæggene?Svar:
Administrationen tolker, at der tænkes på, at kommuneplanen ikke indeholder kommuneplanrammer for solcelleanlæg, og at byrådet på den måde dispenserer fra kommuneplanen ved at vælge at udarbejde kommuneplantillæg i stedet for.
Når der i en kommuneplan ikke er udpeget en kommuneplanramme for eksempelvis et solcelleanlæg, kan byrådet, såfremt det er et ønske at fremme planlægningen for det pågældende ansøgte solcelleanlæg, beslutte at udarbejde et kommuneplantillæg, hvori arealet afgrænses, og de øvre rammer for planlægningen fastlægges. Udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg sker samtidig med udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Det er almindelig praksis at udarbejde kommuneplantillæg også i forbindelse med anden planlægning, og handler ikke om, at der dispenseres til solcelleanlæg.Spørgsmål:
2. Mængden af dispensationer der gives til etablering af store industrisolcelleanlæg/ændring fra landzone til industri er useriøs. Hvordan vil byrådet sætte mere fokus på det? Og kan I give et klart svar på, om et nej er gældende, eller om det kan ændres?Svar:
Der henvises til politiske fora.Spørgsmål:
3. Faxe Kommunes første samlede klima-, miljø- og naturpolitik står der blandt andet: "Naturen udgør en værdifuld ressource for kommunen i forhold til det gode liv, bosætning, turister og gæster, sundhed, rekreation og beskæftigelse" og har som en af hensigtserklæringerne blandt andet at "bevare det endnu uskadte". Hvordan balanceres dette, når ansøgninger om solcelleparker skal vurderes?
I de ansøgninger, jeg har læst, har ansøger – som sig hør og bør – afsnit om, hvordan det tænkes at tage hensyn til naturen og eventuelt også hvordan kommunikationen til naboer foregår/er foregået. Men hvordan vurderer I som politikere dette?
Når jeg læser sådanne afsnit, er de formulerede i meget overordnede og ukonkrete vendinger. Jeg tænker også, at det må være vanskeligt at gennemskue, idet sådanne hensyn ikke kan beskrives med tal og tekniske undersøgelsesresultater. Så hvordan kan jeg som borger forstå, at det er fokuspunkter, som I politikere giver opmærksomhed – og ikke at det bare bliver en tekst, som ansøger sikrer sig, at de skal have med i deres ansøgning?Svar:
Der henvises til politiske fora.Krav til ansøger Spørgsmål:
4. Vil I stille krav om, at ansøger beskriver deres overvejelser og tiltag ift. kompensation af naboer til det anlæg, de ønsker at ansøge om lokalplan for? Det kan Faxe Kommune godt skrive ind i retningslinjerne, selvom det ikke er et lovkrav.Svar:
Retningslinjer er rammestyrende for bl.a. lokalplanlægningen og er også et vigtigt grundlag for kommunens administration af lovgivningen i øvrigt. Da kommuneplanen ikke umiddelbart har retsvirkning for borgerne, kan retningslinjer derfor ikke formuleres som umiddelbart forpligtende krav eller forbud. Forholdet omkring kompensation varetages af Energistyrelsen og er ikke et kommunalt anliggende, der kan stilles krav om.Spørgsmål:
5. Vil I sikre, at læbælter og beplantning er det første, der etableres, når lokalplanen for et solcelleanlæg er godkendt? Vil I stille krav om, at beplantningen er mindst 0,5-1 meter, når etablering af anlægget påbegyndes?Svar:
Der er ikke hjemmel til i en lokalplan at stille krav om, at et beplantningsbælte skal etableres før noget andet.
Planloven giver kun mulighed for at fastsætte betingelser i forbindelse med ibrugtagning af anlægget. I de gældende supplerende retningslinjer er kravet en højde på 0,5 meter på etableringstidspunktet. I de forslag til retningslinjer, som har været i høring, er der sket en skærpelse af den tidligere retningslinje, idet der nu er fastsat en min. højde på 1 meter ved ibrugtagning af solcelleanlægget.Spørgsmål:
6. Vi oplever gang på gang, at ansøger skriver ting i sin ansøgning der ikke er rigtige. Vi oplever, at hverken administration eller byråd reagerer på at der er faktuelle fejl i ansøgninger. Vi oplever at processen bliver sat i gang pba forkerte oplysninger.
Hvordan vil byrådet fremover sikre, at der sker en grundig gennemgang og verifikation af ansøgernes oplysninger, inden der træffes beslutninger, og hvad vil I gøre for at tage ansvar, hvis det viser sig, at beslutninger er baseret på faktuelt forkerte oplysninger i ansøgninger?Svar:
Administrationen kontrollerer, om oplysningerne i en ansøgning om et givent solcelleanlæg overholder de fastsatte retningslinjer og anden lovgivning i øvrigt. Administrationen må som udgangspunkt have tillid til, at ansøgers øvrige oplysninger er korrekte.
Naboer og lokalområder Spørgsmål:
7. Ingen ved om de får erstatning som nabo til et stort solcelleanlæg. Processen tager flere år. Man kan ikke sælge sit hus. Man kan ikke tage lån i sin bolig. Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Hvem bekymrer sig om de borgere, der står i den situation I skaber? Hvordan kan jeg konkret se, at mit byråd også har blik for naboer og lokalområder?Svar:
Der henvises til politiske fora.Spørgsmål:
8. Overkompensation vil fremme positiviteten for at blive nabo til et anlæg. Vi ved at der er stor økonomisk gevinst ved anlæggene. Hvordan vil byrådet påvirke investorerne til at (over)kompensere naboerne?Svar:
Retningslinjer er rammestyrende for bl.a. lokalplanlægningen og er også et vigtigt grundlag for kommunens administration af lovgivningen i øvrigt. Da kommuneplanen ikke umiddelbart har retsvirkning for borgerne, kan retningslinjer derfor ikke formuleres som umiddelbart forpligtende krav eller forbud. Forholdet omkring kompensation varetages af Energistyrelsen og er ikke et kommunalt anliggende, der kan stilles krav om.Spørgsmål:
9. Hvor lang skal sagsbehandlingstiden være fra ansøgning til beslutning om lokalplan for et solcelleanlæg? Hvor lang tid mener I, at det er rimeligt, at der skal gå, før man som nabo kender sin økonomi?Svar:
Processen fra ansøgning til endelig vedtaget plangrundlag tager sjældent under 2 år. Hvor lang tid der efterfølgende går, førend anlægget er opført, ligger uden for kommunens råderum.Spørgsmål:
10. Hvordan forholder I jer til, at borgere i Faxe Kommune ender i store økonomiske problemer pga. de beslutninger, I har taget som politikere ang. opstilling af solceller nær de små landsbyer. Den nuværende kompensationsordning har ikke givet de ramte familier nogen erstatninger for tabt ejendomsværdi. Tværtimod oplever flere store usikkerheder vedr. deres boligøkonomi i fremtiden. Har I tænkt jer at hjælpe de ramte familier, eller må de bare klare sig selv? (Ifølge Takseringsmyndighedens oversigt over kompensationer i Faxe Kommune er der stadig kun tre, som har modtaget erstatning pga. solceller).Svar:
Der henvises til politiske fora.Spørgsmål:
11. Der bliver talt meget om, at solcelleanlæggene kommer lokalsamfundene til gode. Men nu har Faxe Kommune adskillige hektar med solceller, og hvor er det, de er kommet os borgere til gode? Oplevelsen fra mange er, at de ødelægger mere, end de gavner, og at pengene mest er til gavn for investorerne.
Svar:
Ved de nyeste solcelleanlæg, som pt. er i høring, er det forsøgt at åbne op for adgangen i det åbne land, ved at etablere stier og opholdsarealer der ikke før var tilgængelige. Derudover er projekterne omfattet af Grøn ordning, hvor opstilleren ved opstilling af nye VE-anlæg skal indbetale et beløb til en grøn pulje i den kommune
hvor VE-anlægget opstilles. Det er kommunen, der administrerer midlerne i den grønne pulje og kommunen. De ansøgningsberettigede er naboer beliggende inden for en afstand af 200 meter fra et solcelleanlæg (også naboer, der har bopæl i en anden kommune end den kommune, hvor anlægget opstilles) eller lokale i øvrigt i den kommune, hvor det vedvarende energianlæg opstilles.Spørgsmål:
12. Hvad går pengene til fra de bidrag, som solcelleanlæggene giver til Faxe kommunekasse? Det kan jo ikke nytte noget, at man opstiller kæmpe anlæg uden for Haslev, Faxe og Rønnede, hvis pengene går til projekter i byerne, mens os, der rammes, må lide hårdt på økonomien.Svar:
Projekterne er omfattet af Grøn pulje, se svar til nr. 11.
Kommunen er ikke selv ansøgningsberettiget til midlerne i grøn pulje, og kommunen kan derfor ikke indgå i et partnerskab på en sådan måde, at kommunen er ansøger eller medansøger. Bortset fra at en kommune ikke selv er ansøgningsberettiget, regulerer hverken VE-loven eller bekendtgørelse for grøn pulje, i hvilket omfang en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje. Hvorvidt en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje uden at være ansøger er en konkret vurdering, og afhænger af øvrig lovgivning, som er relevant for kommunens administration af grøn pulje. Der er ikke noget til hinder for at bruge midler fra grøn pulje til f.eks. opkøb af landbrugsjord til etablering af naturpark og regnvandsbassin i tilknytning til et solenergianlæg, såfremt betingelserne til de ansøgningsberettigede er opfyldt, og kommunens administrationsgrundlag for tilskud fra grøn pulje følges.Spørgsmål:
13. Der er forskel på, hvad et anlæg betyder for lokalområdet og for de nærmeste naboer. Hvordan vil I tage højde for det?Svar:
Der henvises til politiske fora.Miljø og beplantning Spørgsmål:
14. Hvor meget vægter naturen i den grønne omstilling? Skal den gode landbrugsjord dyrkes eller udtages?Svar:
Der henvises til politiske fora.Spørgsmål:
15.Læhegn fra anlæggene tager udsigten til naturen, som vi er kendt for i Faxe. Unikke landskaber bør bevares. Hvordan vil I sikre det?Svar:
Solcelleanlæg må som udgangspunkt ikke placeres indenfor særligt bevaringsværdige landskaber eller større sammenhængende landskaber. Dog giver en nylig planlovsændring mulighed for helt undtagelsesvist at placere solcelleanlæg indenfor gods- og herregårdslandskaber, såfremt der gennem en landskabsanalyse kan redegøres for, at anlægget er foreneligt med de hensyn, som landskabsudpegningerne i kommuneplanen skal varetage.Spørgsmål:
16. Hvor mange hektar skal plastres til med solcelleanlæg?Svar:
Der henvises til politiske fora.Spørgsmål:
17. Det fremgår i klimaplanen for Faxe Kommune, at landbrugets grønne omstilling blandt andet, foruden øget skovareal i kommunen, skal ske igennem mere økologisk landbrugsdrift. Det fremgår også, at Faxe Kommune vil underbygge dette ved at efterspørge økologiske varer.
Gør Faxe Kommune nok for at understøtte økologisk landbrugsdrift og den grønne omstilling af landbruget?Svar:
Der henvises til politiske fora.Risiko for forurening Spørgsmål:
18. Der bør også være fokus på de miljømæssige konsekvenser. Ikke kun på indtægter og store tilskud til etablering af solcelleanlæg anlæg på marker. Der bør også være fokus på bedre udnyttelse af arealer på bygningers tage osv.Svar:
Faxe Kommune kan kun stille krav om solcelleanlæg på kommunale bygninger.Spørgsmål:
19. Der er bl.a. PFAS i solcellepanelerne. Hvordan sikrer man, at materialerne bliver genanvendt?Svar:
Afsmitning af miljøfremmede stoffer, herunder bly og PFAS, er forhold, der bliver behandlet i den tilhørende miljøvurdering af et konkret solcelleprojekt. Det er først i den endelig VVM-tilladelse, der vil kunne stilles vilkår om, at der kun må etableres solcelleanlæg, der ikke medfører risiko for udledning af stoffer, som kan forurene jord, grundvand og overfladevand. Det er i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, at ansøger skal dokumentere, at der anvendes solcellepaneler, der ikke afgiver miljøproblematiske stoffer, som kan udvaskes til jord, grundvand og overfladevand.
Bortskaffelse af anlæg skal til en hver tid overholde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Spørgsmål:
20. Er grundvandsbeskyttelse et miljømål for Faxe Kommune?Svar:
Faxe Kommune fik i 2020 udarbejdet en grundvandsredegørelse, som bl.a. redegør for Faxe Kommunes grundvandsressource, den kemiske tilstand og hvor godt beskyttet grundvandet i kommunen er. Redegørelsen indgår som en vigtig forudsætning for kommuneplanlægningen og den afvejning, der foretages, når der udlægges nye arealer til aktiviteter, som medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Faxe Kommune er i gang med udarbejdelsen af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Faxe Kommune.Spørgsmål:
21. Den 16. januar 2023 besluttede TMU under punkt 2 "Godkendelse af mål for særlige indsatser vedrørende Faxe Spildevand".Punktet omhandler Faxe Kommunes ønske om, at Faxe Spildevand gør en særlig indsats for at sikre et bedre vandmiljø i Faxe Kommune. Det ene specifikke ønske fra Faxe Kommune er at begrænse forurening med PFAS fra spildevandsslam, der spredes på landbrugsjord. Der er bevis for, at solcellepaneler indeholder både PFAS og tungmetaller. Løbende international forskning peger på, at der fra disse solcelleanlæg er stor risiko for forurening med disse uønskede tungmetaller og evighedskemikalier til miljøet og grundvandet. Faxe Kommunes klimaplan 2022-2050. Under natur og miljø står der: "Vi skal forsøge at afkoble økonomisk vækst fra forringelse af miljøet". Såfremt solcelleindustrianlæg forurener den fremtidige landbrugsjord, de er opsat på, miljøet og grundvandet, kan man vel med rette argumentere for, at da en fortsat økonomisk vækst ikke sker uden udbygning af energiproduktion heriblandt solcelleanlæg.
Arbejder Faxe Kommune da imod vores egen klimaplan ved at godkende lokalplaner for opsætning af solcelleanlæg på landbrugsjord?Svar:
Ifølge Miljøstyrelsen er der blevet lavet nogle undersøgelser om solcellers mulige afsmitning af miljøfremmede stoffer. Den indledende vurdering af undersøgelsernes resultater peger på, at solceller ikke har en væsentlig negativ påvirkning på miljøet. Som det også er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside, vurderes risikoen for afsmitning af miljøfremmede stoffer generelt at være lille, men det afhænger i høj grad af hvilke materialer, solcellerne består af. Se også svar nr. 19.
-
Borger stillede følgende spørgsmål til punkt 190 på byrådsmødet den 19. december 2024:
1. Hvordan forholder byrådet sig til, at der i handlingsplanen for familieområdet ikke er angivet en konkret dato for, hvornår Barnets Lov forventes fuldt implementeret?
2. Har byrådet tillid til, at den data, der indgår i børnesagerne, er korrekt? Eksempelvis: Har byrådet tillid til, at referater fra møder med borgere er retvisende? Fokus i handlingsplanen ligger primært på, om alle dokumenter er til stede i sagerne, men hvis indholdet af dokumenterne er fejlbehæftet, underminerer det i høj grad beslutningsgrundlaget i sagerne. Hvordan sikrer byrådet sig, at denne udfordring bliver håndteret?
Svar:
Familieområdet arbejder efter barnets lov og har gjort dette siden loven trådte i kraft.
Det er korrekt, at implementering af barnets lov er skrevet ind i familieområdets udviklings- og genopretningsplan uden en slutdato.
Dette skyldes, at implementering af barnets lov også indebærer blandt andet tilpasning af IT-systemer, skabeloner, retningslinjer og arbejdsgange. Dette arbejde er indlejret i øvrige spor i udviklings- og genopretningsplanen og vil ske løbende.
Praksis, skabeloner, retningslinjer og arbejdsgange kan desuden løbende blive justeret i takt med blandt andet erfaring og principafgørelser fra Ankestyrelsen, lige såvel som det kommende Task Force-forløb kan give anledning til justeringer.
Der følges løbende op på arbejdet efter barnets lov ved hjælp af ledelsestilsyn i sagerne.