Private fællesveje

Du kan se hvilke veje der er offentlig og hvilke der er private fællesveje her.

Kommunen har pligt til at registrere samtlige offentlige veje og stier. Ligeledes har kommunen pligt til at registrere private fællesveje og stier i byområder. Oplever du fejl eller mangler, bedes du oplyse det til trafikafdelingen.

Privatvejsloven er opdelt i land- og byregler. Det betyder, at der er forskel på reglerne afhængig af om vejen er placeret i byområder eller landområder.

Byområder

For byområder er det kommunen der administrerer de private fællesveje. Det betyder, at man ikke kan foretage ændringer, opsætte skilte eller lign. uden kommunens tilladelse. Dette gælder også for mange sommerhusområder.

Landområder

I landområder administrerer kommunen kun reglerne indenfor følgende områder:

• Nedlæggelse om omlægning af private fællesveje
• Vedligeholdelse af private fællesveje
• Vintervedligeholdelse og renholdelse

By eller landregler?

Her på siden kan du finde oplysninger om hvilke områder der behandles efter byreglerne. By-og landområder ifølge privatvejsloven tager ikke udgangspunkt i hvorvidt der er tage om by- eller landzoner. Det afhænger af områdernes udseende og formål.

Faxe kommune har udpeget områder som, trods de er beliggende i landzoneområder, behandles efter byreglerne, som kan findes her på siden.

Kontakt trafikafdelingen hvis du er i tvivl om din vej administreres efter by- eller landregler.

Som tilgrænsende grundejer til en privat fællesvej, skal du selv stå for vedligeholdelsen af den private fællesvej.

Grundejerne skal selv vedligeholde hele vejstykket ud for deres ejendom. Pligten gælder ud til vejmidten og omfatter både:

• kørebane og eventuel cykelsti
• fortove og kantsten
• adgange ind til ejendommen
• vejbrønde (regnvandsriste) og tilhørende stikledninger
• stikledninger til spildevand
• vejtræer og anden beplantning på vejarealet
• fartdæmpende bump og chikaner
• plantekummer, bænke og andet privat udstyr

Det er grundejernes pligt at sørge for at den private fællesvej til enhver tid fremstår i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

Mindre reparationer på vejen
Mindre reparationer er nødvendige ved småskader som hul i asfalten, nogle knækkede eller løse fliser, eller andre fejl som kan udgøre en fare for trafikanterne.

Det er den tilgrænsende grundejer ud for skaden, som skal reparere skaden for egen regning. Grundejerne bestiller og betaler selv håndværkerne. Konstaterer kommunen at vejen ikke er vedligeholdt, kan kommunen udstede varsel om at skaden skal repareres inden for en bestemt frist. Hvis skaden, trods varslet, ikke bliver repareret får grundejeren et påbud, hvorefter kommunen udfører reparationen for grundejerens regning når påbuddet ikke efterkommes.

Større vedligeholdelse af vejen
Hvis vejen over en længere strækning fremstår i så dårlig stand, at den udgør en fare for trafikanter, kan større vedligeholdelsesarbejder være nødvendige. Det kan være hele kørebanen der behøver en ny belægning, alle kantsten skal rettes op, eller fortovet på en længere strækning skal skiftes.

Det er her op til grundejerne at blive enige om hvilket arbejde der skal til, for at vejen fremover lever op til at være i en god og forsvarlig stand.

Hvis I som grundejere ikke kan blive enige om vedligeholdelsen af vejen, vil kommunen sørge for at arbejdet bliver udført. Det kan blive en dyrere løsning og hele regningen bliver sendt til alle berørte og tilgrænsende grundejere, som skal betale efter den fordelingsnøgle, kommunen har lavet.

Derfor er det altid bedst, at I som grundejere i fælleskab bliver enige og selv sørger for at arbejdet bliver udført. Det giver jer størst mulig indflydelse på løsningen og sparer jer for eventuel unødvendige ekstraudgifter.

Hvis I ikke er enige om vejens stand og vedligeholdelse
Hvis I er uenige i hvordan vejen skal vedligeholdelse og hvordan udgifterne skal fordeles mellem jer, kan I indkalde kommunen til et vejsyn. 

Ved vejsynet vil alle få mulighed for at komme med bemærkninger. Kommunen bruger også tid på at oplyse jer om reglerne for vedligeholdelse og evt. fordelingsnøgle for udgifterne til arbejdet.

Anmodning om et vejsyn skal indeholde en grundig beskrivelse om udfordringen, vejens nuværende stand og hvem man har været i dialog med forud for anmodningen.

Anmodningen sendes til trafikafdelingen.

Vil du udføre ændringer såsom at udvide, omlægge eller nedlægge vejen, tildele vejrettigheder, opsætte skilte, eller etablere trafiksikkerhedsmæssige tiltag, evt. bump, etablere ny adgang til ejendom mv., på en privat fællesvej i byområde, skal du ansøge kommunen om tilladelse.

Ved private fællesveje i landområder, skal der kun ved ændringer af vejens forløb eller nedlæggelse ansøges om tilladelse til dette. Opsætning af skilte mm., skal ansøges direkte hos politiet.

Hvad koster det
Det er gratis at søge om tilladelse til ændringerne, men vejens grundejere eller den med interesse i spørgsmålet, betaler selv for de fysiske ændringer.

Vi anbefaler at få en rådgiver til at hjælpe med at udarbejde ansøgningen, da der er en del tekniske krav til bl. a. tegningerne.

Ansøgning
Skriv en kort ansøgning og begrund hvorfor I ønsker ændringer af vejen. Oplys også:

• hvilke grundejere der står bag ansøgningen
• hvilke grundejere, der har besluttet ønsket om ændringerne, og hvordan beslutningen er taget

På det grundlag afgør vi, om det er nødvendigt med yderligere høring.

Vedlæg målfast tegning. Tegningen skal både vise de nuværende forhold og de ændringer I søger om tilladelse til.

Ansøgningen skal sendes til trafikafdelingen.

Ønsker du at etablere en ny adgang til din ejendom fra en privat fællesvej, skal du ansøger om adgangstilladelse. Du kan læse om adgangstilladelse her.

Kræver det ja fra andre
Vi anbefaler at alle berørte grundejere er enige, før I søger om tilladelse hos kommunen. På den måde undgår alle parter at bruge tid på et projekt, grundejerne ikke er enige om.

En tilladelse fra kommunen vil være en offentligretlig tilladelse, som betyder at kommunen som vejmyndighed ikke modsætter sig at et projekt kan gennemføres.

Om den offentligretlige tilladelse kan udnyttes, vil være et privatretligt spørgsmål mellem vejejer og grundejer og som ved uenighed kun kan afgøres af domstolene. 

Er du i gang med at udstykke din ejendom eller ønsker du blot at etablere ny privat fællesvej, er der en del du skal sørge for.

Nye private fællesveje i byområder må ikke udlægges i matriklen eller anlægges før kommunen har givet tilladelse til dette.

Ved behandling af sagen skal kommunen navnlig sikre flg.:

• at udlægget er i overensstemmelse med foreliggende planmæssige dispositioner
• at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det øvrige system af offentlige veje og private fællesveje
• at der tilvejebringes hensigtsmæssige vejforhold, og at der skabes mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den pågældende ejendom og omliggende arealer
• at der sikres de nødvendige arealer til holdende og parkerede motorkøretøjer
• at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående færdsel begrænses mest muligt
• at direkte adgang fra udstykkede parceller til veje med gennemgående færdsels begrænses mest muligt
• at vandafledning og fremføring af forsyningsledninger kan foregå på hensigtsmæssig måde
• at der sikres oversigt ved vejsving og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens overkørsel eller tilslutning til bestående veje, om nødvendigt med servitut.

Udlægges der nye private fællesveje i områder uden lokalplan, bliver sagen sendt i høring hos de berørte parter og tilgrænsende grundejere, ligesom sagen skal behandles politisk før beslutning kan træffes.
Det anbefales derfor, at der ansøges i god tid, da høring skal foretages over en periode på  mindst 6 uger og der herefter skal afventes næste ledige politiske møde.

Er udlægget på forhånd godkendt ved enten lokalplan eller anden udstykningssag, skal der blot søges om tilladelse til anlæg af den private fællesvej. Dette kræver ikke høring eller politisk behandling og kan gennemføres lidt hurtigere.

Hvad koster det?
Det er gratis at søge om tilladelse til udlæg og anlæg af privat fællesvej, men vejens grundejer eller den med interesse i spørgsmålet, betaler selv for de matrikulære ændringer og anlæg af vejen.

Vi anbefaler at få en rådgiver til at hjælpe med at udarbejde ansøgningen, da der er en del tekniske krav til bl.a. tegningerne.

Ansøgning
Skriv en kort ansøgning, som også indeholder informationer om dem som får vejret til vejen.

Til ansøgningen skal vi bruge flg. tegninger, i målestoksforhold 1:200 eller 1:500:

• Plantegning med koter, vej- og stibrønde, belysning samt vej- og stiudformning - herunder en beskrivelse af hvor der skabes adgang fra nærliggende vej og hvordan denne udformes
• Tvær- og længdeprofiler indeholdende mål på vejbredde samt mål på evt. vendeplads
• Belægningsplan med vejafmærkning og skilte. Der må ikke være andet på denne plan.

Ansøgningen sendes til trafikafdelingen.

Vi igangsætter ikke behandling af sagen, før alle tegninger er modtaget fyldestgørende.

Hvis det på forhånd vides hvor parcellerne får adgang til vejen, må dette også gerne fremgå af planerne. Såfremt det ikke fremgår, skal der efterfølgende for hver enkelt parcel fremsendes ansøgning om adgang jf. Lov om private fællesveje § 62.