Mere kvalitet i folkeskolen

Faxe Byråd har nedsat et såkaldt §17.4 udvalg - et udvalg, som i en periode sætter stærkt lys på aktuelle udfordringer.

Udvalget skal arbejde med undervisningens kvalitet i den kommunale folkeskole, derfor er udvalget døbt Læring & Kvalitet - sjov undervisning fører til effektiv læring. 

Udvalget Læring & Kvalitet har en rådgivende rolle overfor Økonomiudvalget. Efter godt et års arbejde skal udvalget slutte sit arbejde og fremsende sine anbefalinger.

Det forventes at ske både som skriftlige anbefalinger og som videooptagelser af elever, forældre og lærere, der byder ind med, hvad der er succes og kvalitet i undervisningen.

Vil du være med?

Vi søger forældrerepræsentanter til at deltage i udvalget, så meld dig gerne, hvis du ønsker at bidrage. Vi skal have din ansøgning senest den 22. marts.

For at komme i betragtning til udvalget, skal du:

•    Have (haft) skolesøgende børn i flere år og interesse for skolen og dens undervisningskvalitet.
•    Sende en mail til merekvalitet@faxekommune.dk, hvor du svarer på et eller flere af nedenstående spørgsmål (du vælger selv hvilke):

a.    Hvorfor kan netop du bidrage til udvalgets arbejde? 
b.    Hvad forventer du dig af udvalgets arbejde?
c.    Hvad er for dig en vellykket undervisning?
d.    Hvis du fik mulighed for at ændre på den måde, der undervises på, hvad skulle det så være?
e.    I forhold til undervisningen og dens kvalitet: Hvad gør dig glad og tilfreds med undervisningen?
f.    Nævn med stikord én af de bedste oplevelser dit barn har haft i undervisningen?

Husk at oplyse dit fulde navn, din adresse, hvilken skole dit barn/dine børn går på og din private e-mailadresse.