Aktiviteter i landzone

Aktiviteter i landzone

I landzonen kræver det en tilladelse fra kommunen at udstykke, bygge nyt eller at ændre anvendelsen af eksisterende bygninger og ubebyggede arealer. Du denne side kan du læse mere om, hvad der kræver en landzonetilladelse.

På denne side er der en kort beskrivelse af de hyppigst forekommende private aktiviteter der kan kræve landzonetilladelse, og hvordan den grundlæggende praksis er på området. Søger du i steder information om erhvervsaktiviteter i landzonen, kan du læse mere under "Læs også - Erhvervsbygninger i landzone".

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. I vurderingen af, om der kan gives tilladelse til et ansøgt projekt i landzonen skal der tages hensyn til landskabet, rekreative interesser, trafikale hensyn, hensyn til naboer og kommuneplanens retningslinjer for området. Praksis er derfor restriktiv over for nyt byggeri som ikke er nødvendigt for landbruget. Til gengæld er der en række muligheder for, hvad der kan indrettes i eksisterende overflødiggjorte bygninger.

Vil du vide mere om sagsbehandlingen af landzonesager, kan du læse mere under "Læs også - Sagsbehandling af landzonesager"

Du er altid velkommen til at sende en forespørgsel om et konkret projekt til os på landzone@faxekommune.dk

Boliger og annekser

Du kan uden landzonetilladelse til- og ombygge dit eksisterende helårshus i landzonen op til et samlet etageareal på 500 m². Hvis du har indbyggede garager eller lignende tæller disse med i boligens størrelse.

Hvis du ønsker at udvide din bolig med et anneks, vil det altid kræve en landzonetilladelse. Her vurderes det, hvor langt annekset ligger fra den eksisterende bolig og der stilles vilkår om, at det ikke kan fungere som selvstændig bolig. Det er derfor en betingelse at der ikke indrettes køkken i annekset.

Det kræver altid en landzonetilladelse at opdele din eksisterende bolig i flere boliger. Til gengæld kan du uden landzonetilladelse indrette én ekstra bolig på ejendommen i en overflødiggjort landbrugsbygning eller i visse andre typer overflødiggjorte bygninger. Indretning af en ekstra bolig vil dog kræve en byggetilladelse.

Hvis du ønsker at nedrive din bolig og bygge en ny vil det altid kræve landzonetilladelse, hvis der er tale om en almindelig beboelsesejendom. Her gives der normalt landzonetilladelse til et hus med cirka samme placering, hvis det tidligere hus ikke kan betragtes som en ruin. Afhængigt af landskabet og de omkringliggende huse stræbes der imod, at nye boliger opføres som traditionelle længehuse med saddeltag med 40-45 graders taghældning, som er den primære og traditionelle byggeskik på landet.

Hvis der er landbrugspligt på ejendommen kan udskiftning af boligen være undtaget for kravet om landzonetilladelse. Det afhænger af det konkrete projekt. På landbrugsejendomme på over 30 ha er der i øvrigt efter omstændighederne mulighed for at opføre en aftægts- eller medhjælperbolig.  

Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til at bygge et hus på et sted, hvor der ikke tidligere (inden for de seneste år) har været en bolig. Undtaget for denne regel er ejendomme inden for landsbyer der er afgrænset i kommuneplanen og hvor en lokalplan har udlagt arealet til boliger.

Ferie og fritidsformål

Som udgangspunkt gives der ikke lov til fritliggende bygninger i landzonen. Der gives derfor som udgangspunkt ikke tilladelse til jagthytter, udhuse, private shelters og lignende, som ligger uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Der kan dog afhængig af projektet gives tilladelse til shelters, der er offentligt tilgængelige.

Det kræver landzonetilladelse at indrette Bed & Breakfast eller ferielejligheder i nye eller eksisterende bygninger. Dog kan enkelte værelser i boligen på ejendommen udlejes uden landzonetilladelse.

Garager, carporte, udhuse mm.

I tilknytning til enfamilieshuse eller sommerhuse kan man uden landzonetilladelse opføre garager, udhuse, carporte drivhuse og lignende på op til 50 m².

Hvis man ønsker at bygge en større privat udhusbygning vil den kræve landzonetilladelse. Der gives normalt tilladelser til op til 100 m² samlet udhusareal på en ejendom med mindre særlige forhold taler for at tillade mere. Tilbygninger til eksisterende udhuse kræver også landzonetilladelse, hvis det samlede areal overstiger 50 m².

Hvis man nedriver eksisterende lovlige udhuse kan man efter omstændighederne få lov til at erstatte det med et af tilsvarende størrelse og beliggenhed.

Hvis du vil vide mere om tilbygninger til eksisterende erhverv, kan du læse mere under ” Erhvervsbygninger i landzone”  

Hobbylandbrug, stalde og ridebaner

I landzonen skelnes der mellem dyrehold, som er en del af driften af en landbrugsejendom og hobbydyrehold. Mens stutteri betragtes som landbrugserhverv er både hestepensioner og rideskoler hobbyaktiviteter, som altid kræver tilladelse. Vil du læse mere om byggeri til erhvervsmæssigt dyrehold kan du læse mere under ”Læs også – Erhvervsbygninger i landzone”

Hvis du har hobbydyrehold, skal der gives landzonetilladelse til alle bygninger, som enten er større end 50 m² eller ligger uden tilknytning til de øvrige bygninger på ejendommen. Det drejer sig om både stalde, læskure, flytbare hytter og lignende. Der gives normalt landzonetilladelse til projektet, hvis størrelse svarer til det planlagte dyrehold og hvis der ikke er væsentlige forhold, som taler imod.

En ridebane er en ændret arealanvendelse som kræver landzonetilladelse. I sagsbehandlingen overvejes det, om banen vil give anledning til støvgener for naboer og om der skal terrænreguleres. Samtidig stilles en række standardvilkår, hvis der ansøges om belysning på banen:

  • Der må ikke være lys på ridebanen efter kl 22
  • Der må kun være lys på ridebanen når den benyttes
  • Der må ikke opsættes lyskilder som sidder højere end 1,5 m over terræn
  • Lyset skal afskærmes væk fra banen
  • Ønskes lyset opsat i rekreativt/fritidsområde/bevaringsværdigt, skal ansøger kunne redegøre for hvordan man agter at hindre lysforurening i landskabet og de nære omgivelser

Da ridehaller er meget store bygninger, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugsejendomme er praksis restriktiv for at tillade ridehaller. Som udgangspunkt gives der derfor kun tilladelse til ridehaller på hestepensioner og rideskoler med mere end 20 heste samt lignende erhverv med hestehold. Det er generelt en forudsætning, at ridehallen stilles til rådighed for udefrakommende, eventuelt mod et gebyr.

Sommer- og fritidshuse i landzone

Alle til- og ombygninger af sommerhuse i landzone kræver landzonetilladelse. Praksis er væsentligt mere restriktiv end for helårsboliger. Der gives dog normalt tilladelse til mindre tilbygninger med henblik på at etablere moderne sanitære forhold.

Der gives normalt landzonetilladelse til at nedrive et eksisterende sommerhus og erstatte det med et nyt med cirka samme størrelse og placering. Det er en forudsætning, at det sommerhus der nedrives ikke er en ruin.

Der findes flere fritidsboliger i landzonen, som tidligere har haft status som helårsboliger. Det kræver i disse tilfælde en landzonetilladelse at få lov til igen at benytte huset som helårsbolig. Om en sådan tilladelse kan gives afhænger primært af: om der er særlige beskyttelsesinteresser på ejendommen, hvor lang tid huset har været benyttet som sommerhus, nærheden til andre helårshuse samt husets tilstand.

Hvis du har en helårsbolig, som du ønsker at benytte som flexbolig, kan du læse mere om reglerne under ”Læs også - Flexbolig”. Det kræver hverken landzonetilladelse at omdanne en helårsbolig til flexbolig, eller at genoptage helårsbrug af en flexbolig.

Pensionister kan have ret til at benytte et fritidshus i landzone som helårsbolig. Bygningen vil dog stadig have status som fritidshus.

Søer

Etablering af nye søer og udvidelse af eksisterende søer er en ændret anvendelse af det eksisterende areal. Derfor kræver det landzonetilladelse. Som udgangspunkt gives der landzonetilladelse til etablering af nye søer, hvis de passer ind i landskabet. Normal stilles de nedenstående standardvilkår i landzonetilladelser til søer. Vær også opmærksom på, at du ikke må ændre vandets naturlige afstrømning fra andre ejendomme samt at du skal reagere, hvis du finder jordforurening eller fortidsminder under arbejdet.  

Anlæg

  • Søen udformes så den tilpasses terrænet, med jævnt skrånende bredder (ikke stejlere end 1:5 dvs. et fald på 20 cm pr. meter). Dette gælder både over og under søens vandlinje.
  • Søen skal anlægges med lavvandede områder langs bredden, der som minimum skal omfatte søens nord og øst sider.
  • Søen må ikke graves dybere end 2 m.
  • Søen må ikke have forbindelse til dræn og vandløb
  • Ved placering af overskudsjord må der maksimalt terrænændres med 50 cm. Jorden skal fordeles jævnt i terrænet, så det beholder sin naturlige udformning.
  • Faxe Kommune orienteres, når projektet er udført.

Anvendelse

  • Der må ikke opsættes redehuse, foderflåder eller lignende.
  • Der må ikke fodres i søen eller i en afstand af 30 meter fra søen.
  • Søen må ikke anvendes til put-and-take fiskeri.
  • Der må ikke udsættes fisk, krebs eller andre dyrearter.
  • Der må ikke ske indvinding af overfladevand fra søen.

Beplantning

  • Der må ikke tilplantes syd-, øst- og vestsiden af søen i en afstand af mindst 10 meter fra søen.
  • Der må ikke udsættes planter i søen.

 

Tekniske anlæg

En lang række tekniske anlæg kræver også landzonetilladelse. Her kan nævnes mobilmaster, pilerensningsanlæg, husstandsvindmøller og mindre solcelleanlæg. Større vindmøller og større solcelleanlæg på terræn kræver som udgangspunkt en lokalplan. Når det vurderes om anlæggene kan få landzonetilladelse tages der højde for landskabet, nabogener, placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse, om der er undersøgt alternative placeringer mm. Du kan læse mere om solceller under ”Læs også – Solceller og solfangeranlæg”

Hvis der gives tilladelse til tekniske anlæg, stilles der for det meste et vilkår om, at anlægget nedrives for ejers regning senest et år efter, at det er taget ud af drift. Dette tinglyses på ejers regning. Tinglysningsafgiften er på 1.660 kroner, som opkræves når anlægget færdigmeldes.

Terrænreguleringer

Hvis du ønsker at terrænregulere kan de kræve en landzonetilladelse, men det kræver samtidig en vurdering af den jord du skal bruge og en vurdering af kørslen af den større jordmængde til ejendommen. Derfor har vi udarbejdet et særligt skema til anmeldelse af terrænreguleringsprojekter. Ud fra oplysningerne i dette skema kan vi vurdere, hvilke tilladelser dit projekt vil forudsætte. Du kan finde skemaet under ”Læs også – Søg landzonetilladelse”

Om en terrænregulering af et areal kræver landzonetilladelse afhænger af om arealet i dag benyttes til landbrug, og om der kan redegøres for, at terrænreguleringen er nødvendig for landbrugsdriften. Hvis arealet ikke er et landbrugsareal, gives der sjældent tilladelse til terrænregulering.  

Støj- og jordvolde vil i de fleste tilfælde kræve landzonetilladelse. Praksis for at tillade denne type anlæg er restriktiv, og der gives derfor kun i særlige tilfælde tilladelse til støj- og jordvolde.

Udstykning

Som hovedregel gives der ikke lov til at udstykke nye ejendomme i landzonen. Det er for at forhindre byspredning i det åbne land. I enkelte tilfælde kan der dog gives tilladelse til udstykning i eksempelvis landsbyer, som er afgrænset i kommuneplanen. 

Kontaktinformation

Opdateringsdato: 01.11.2018 - 16:16