Opland Kruse Bæk
Undersøgelse af mulighederne for et fælles projekt om kystbeskyttelse
Baggrund
Teknik & Miljøudvalget har den 4. februar 2025 besluttet, at der skal igangsættes en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et fælles kystbeskyttelsesprojekt for opland Kruse Bæk.
Beslutning sker i henhold til kystbeskyttelseslovens § 1 a, stk. 2, der omhandler kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse.
Status og videre proces
Faxe Kommune har fået udarbejdet en samlet kystbeskyttelsesrapport for opland Faxe Å/Lille Å og for opland Kruse Bæk.
I rapporten er der for opland Kruse Bæk anført forslag til mulige kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod stormflod og anført forslag til udgiftsfordeling i form af bidragsfordelingsmodeller.
Rapporten har været i høring i perioden 10. februar 2025 - 16. marts 2025.
På baggrund af udtalelse fra Kystdirektoratet - og høringssvar fra grundejere - har byrådet den 30. april 2025 besluttet, at sagen om kystbeskyttelse i opland Kruse Bæk ikke fremmes.
Kommunen vurderer - på baggrund af høringssvar fra grundejere - at der for nuværende ikke er et meget stort ønske om et fælles kystbeskyttelsesprojekt.
Denne hjemmeside vil ikke længere blive ajourført.
Kommunale fællesprojekter
Opfølgning på Teknik & Miljøudvalgets beslutning sker i henhold til kystbeskyttelseslovens bestemmelser om kommunale fællesprojekter, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.
Du kan læse mere om kommunale fællesprojekter i et notat/undervisningsmateriale fra Kystdirektoratet, jf. Kommune med kystansvar, Modul 2, Kommunale fællesprojekter.