Landskab

Søg landzonetilladelse

Du kan søge landzonetilladelse på flere forskellige måder. Her kan du få et overblik over dine muligheder.

Landzone- og byggetilladelse samlet

Hvis du søger landzonetilladelse til et projekt, som også kræver byggetilladelser, kan du med fordel søge begge tilladelser samlet. Landzonetilladelsen kan i disse tilfælde søges sammen med byggetilladelsen, som skal søges via ansøgningsportalen Byg og Miljø. Du kan finde et direkte link til Byg og Miljø under "Læs også"

 

Søer

Hvis du ønsker at grave en sø kan du udfylde vores ansøgningsskema "Ansøgning om etablering af sø" som du finder her på siden. Denne sendes til landzone@faxekommune.dk. Vær opmærksom på, at dette ikke er en sikker mailadresse, og at du derfor ikke må benytte den til at sende os personfølsomme oplysninger.

Du kan læse mere om søer og hvordan du opnår en god naturtilstand ved at følge linket til "søer og vandhuller" under "Læs også".

 

Terrænreguleringer

Hvis du ønsker at terrænregulere i landzonen skal dette anmeldes ved at udfylde skemaet "Anmeldelse af terrænregulering i landzone" som du finder her på siden. Her tages der både stilling til om projektet kræver landzonetilladelse samt hvilken jord der benyttes og hvordan denne transporteres til ejendommen. Anmeldelsesskemaet sendes til landzone@faxekommune.dk. Vær opmærksom på, at dette ikke er en sikker mailadresse, og at du derfor ikke må benytte den til at sende os personfølsomme oplysninger.

 

Andre projekter

Du kan ansøge om landzonetilladelse til alle andre projekter gennem selvbetjeningsløsningen på borger.dk. Du finder et link til denne under "Læs også".

OBS. Der kan være problemer med at tilknytte bilag til ansøgningen. Du kan derfor sende bilag til os på landzone@faxekommune.dk. Vær opmærksom på, at dette ikke er en sikker mailadresse, og at du derfor ikke må benytte den til at sende os personfølsomme oplysninger.

 

Du vil modtage et kvitteringsbrev fra os senest 14 dage efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Du skal også altid være velkommen til at sende os en mail på landzone@faxekommune.dk

Kontaktinformation

Center for Plan & Miljø
Landzone
Frederiksgade 9
4690 Haslev
E-mail: landzone@faxekommune.dk
Tlf: 56 20 30 19

Opdateringsdato: 23.08.2023 - 10:29